Toilettet
Toilettet her hos Ben er maske et af de varste jeg har oplevet. Det er ca.1 m2 og af ironsheet. Med huller i. Ved ikke helt hvad hullerne skal gore godt for, men eftersom nogle born rabte mzungu en dag jeg var pa toilettet, gar jeg ud fra, at man godt kan se ind gennem hullerne. Der er et som, som skal fungere som las, men det virker ikke. Derfor er det en god ide at lade sin hand stikke ud for at markere at der er optaget hvis man ikke vil forstyres. Af netop denne grund ved folk altid nar det er mig, der er pa toilettet. Gulvet er altid vadt. Om det er tis eller ...noget andet ved jeg ikke. Og der er altid brune klatter rundt omkring. Men det kan jo ligesa godt vare mudder. Husk at smoge buksebenene op, sa det ikke kommer pa. Der er en pal man kan holde i, hvis man er ved at miste balancen. Gad vide hvor mange beskidte fingre, der har stottet sig til den pal. Lad vare med at kigge ned i hulet. Bunden er bogstaveligt talt levende. Forst troede jeg at det var tis, der bare flod lidt rundt, men nej. Det er virkelig for alvor levende og nogen gange kommer det kravlende op ad hullet. Det er forholdsvis ulakkert. Isar, nar man ser en af samme slags i kokkenet bagefter.
Husk ogsa at lukke honsene ud forst.
Badevarelset
...minder meget om toilettet bortset fra hullet. Men der er ogsa huller i vaggende. Doren sidder fast med bildak og smakker rigtig hardt, sa pas pa fingrene. Der er ingen las pa, sa det fungere sadan, at hvis der hanger noget toj hen over doren gar man ikke ind. Og hvis man er den der er der inde, haber man at andre lagger marke til det toj, man har hangt over doren. Der er sten pa gulvet sa vandet kan lobe vak. Og mudder. Sa nar man har vasket sig skal man lige huske at vaske sig igen nar man kommer ind, sa man ikke pladrer gulvet til.
Huset og kokkenet
Gulvet er af cement og vaggende er af sten. Det er ikke tosset. Doren er af blik, eller noget lignende. Man laser den med en hangelas. Taget er ogsa af blik og det larmer meget nar det regner. Og det er utat. Om dagen nar der ikke er el, kan man se alle de sma huller hvor lyset tranger ind. Desvarre ikke nok til at lyse rummet op. Om natten kan man ligge og lytte til the rat (det er i virkeligheden en mus, og der er flere end en. Har selv ligget musestille (haha) en nat og haft dem pa alle sidder og helt tat pa mit hoved), der kommer for at snaske alle krummerne og kravle ned i posen med mel og ris og spaghetti. En dag jeg la i sengen og hvilede mig, sa jeg den kravle langs loftbjalken. Musen er ikke det eneste husdyr vi har. Yes, vi har kakelakker. Rigtig, rigtig, rigtig mange. Til gengald er de sma. Mums. Og de er alle steder, isar i madvarerne.
’Haven’
...er af mudder.
torsdag den 17. juli 2008
Besøg
Kare svigermor hvor jeg dog savner din mad. Noj, hvor er jeg trat af bonner med avocado og chapati. Og hende der bager chapatierne har vist glemt opskriften. De er simpelthen sa darlige for tiden.
Kenyaner er altsa underlige pa alle punkter! I forgars fortalte Benja mig: ’Andeye (kenyaner som jeg modte i DK inden jeg tog herned) vil gerne have dig pa besog hos sine foraldre, sa i morgen kommer han og henter dig klokken 10’ Han sagde at han havde snakket med ham og sagt at det kunne jeg godt. Han havde simpelthen lige lavet en aftale pa mine vegne. Uden hverken at sporge om jeg havde lyst eller tid. Det er sgu da underligt. Jeg havde modt moren for, da jeg skulle aflevere et brev jeg havde med til hende fra DK. Og jeg vidste at Andeye og hun gerne ville have mig pa besog. Men jeg matte be Ben ringe til Andeye og lave planerne om, for jeg havde ogsa selv lavet en anden aftale.
Det endte med, at jeg modtes med Andeye (over ½ time for sent) ved Nakumat og vi gik til Kibera.
Jeg skulle modes med Silas tidligt om morgenen og jeg vagnede tidligt, men kunne ikke fa fat i ham fordi han sov lange (igen problemer med aftalte tider.) og sa lavede jeg danske pandekager med ol til mig og Benja og Anne til morgenmad og det tog 1000 ar, fordi ilden var dum. Jeg tog matatuen til Silas (konduktoren provede at bilde mig ind at billetten kostede 170 shilling. Jeg var lige ved at sporge ham om han var dum, eller hvad. Forst gav han mig en meget gammel og laset 50’er og jeg matte brokke mig for at fa den byttet. Og jeg sagde til ham at jeg ogsa meget gerne ville have 120, men han pastod at jeg havde betalt med en 100 shillingsnote. Hvor er det dog bare irriterende at vare hvid her. Na, det endte med at jeg slap med at betale de 30 shilling det koster.), men han tog pa arbejde og jeg blev tilbage med Kiki og spiste hvidt brod, inden jeg fandt Andeye, som jeg vist ligesa godt kunne ha modt allerede kl 10, som Ben ville have. Jeg spurgte ham hvordan han og Ben kunne lave en aftale pa mine vegne og det viste sig, at det ikke var ham der ville mode mig, men Benja, der ikke ville have mig hjemme om sondagen fordi han trangte til en fri dag for sig selv. Det kunne han da bare have sagt.
Na, planen var at jeg skulle spise frokost hos Mama Andeye, men det gjorde vi ikke...sa jeg var temmelig sulten. Men man beder altsa ikke folk, der bor i slummen og ingen ting har, om mad. Jeg hjalp Andeye med nogle dansklektier. Han blev gift med danske Matilde i sidste maned og de venter deres forste barn. Hold bare op. Nu venter han pa at kunne soge visa til at kunne tage tilbage til DK til ungens fodselsdag. Victor og MarieLine kom og vi fik hvidt brod og chai. Noj, hvor var jeg ved at vare sulten nu. Og jeg var sa smat begyndt at tanke pa at vende nasen hjemad fordi jeg ikke ville komme for sent hjem til Kabiria. Men det kunne jeg godt glemme, for Victor inviterede os med til fodselsdag hos en bekendts 2arige datter. Sa vi tog derover og sang fodselsdagssang og fik hvidt brod og chai. Og jeg blev mere og mere sulten og mere og mere nervos for at komme sent hjem. Jeg bad Andeye folge mig til matatuen, men han havde lovet sin mor at jeg kom forbi hendes hotel (hotel betyder mini-restaurent her) og spiste pomfritter, sa det kunne jeg jo ikke afsla. Og de var ogsa gode og jeg var meget sulten. Og jeg skulle tisse. Meget. Og jeg kunne ikke holde mig helt til Kabiria, sa Mama Andeye tog mig hen til en bekendt, der havde et toilet, der var meget vammeligt og jeg kom til at tisse pa mine fodder. Super duper. Na, endelig kom jeg til matatuen, men det var blevet for sent til at fa fat i den rigtig linie, sa jeg matte tage en anden. Og den korte en rute jeg ikke kender, sa jeg havde ingen anelse om hvor jeg var og krydsede fingre for at matatu manden og jeg snakkede om det samme sted nar jeg sagde Kivuli. Jeg flashede Benja og han hentede mig og alt var godt. Og han var trat efter sin alene-dag, sa vi droppede aftensmaden og nojedes med chai. Det var min mave ikke sa glad for.
Til gengald var der morgen-chapati til morgenmad i morges. Det er en anden dame der laver dem om morgenen og de er super gode. Mums. Men jeg var altsa super sulten, sa sa snart Ben var gaet. (Han havde glemt at jeg skulle blive hjemme og have besog af Silas) gjorde jeg klar til at lave Porrege...men tandstikkerne var vade, sa det matte jeg ogsa droppe. Men Silas kom mig til undsatning med en lighter og fire ag til en herlig omelet.
Senere tog vi til town. Silas skulle til en eller anden by nord for Embu for at lave nogle falske et eller andet. Fatter ikke hvordan Kenya fungerer, men bare han kan finde ud af det. Synes de kan tjene penge pa de mest underlige ting. Pa vejen til matatuen fik Silas pludselig den ide at vi skulle spise mave og luftror. Ved ikke fra hvilket dyr. Ko, tror jeg. Altsa her spiser man abentbart alt. Sa vi spiste mave og luftror hos en gadebiks og det smagte godt. (Ben siger jeg ma have en meget stark mave, for ikke engang han kan spise derfra uden at blive syg...det skulle jeg maske have vidst inden) Man kunne ogsa fa hjerne, men der satte jeg altsa gransen. Fik nok hjerne i Thailand. Silas spurgte kokken om han matte tage billeder og vi tog billeder og folk synes det var evigt morsomt at se en mzungu spise kenyansk. Jeg fik Silas til at tage et par billeder af gadebilledet, som jeg jo sa gerne vil vise jer. Tankte at han ville tiltrakke sig mindre opmarksomhed end mig, men der tog jeg fejl. Der kom en mand hen til os. Forst hilste han pant pa mig og gav mig handen. Sa begyndte at at rabe ad Silas og skubbe til ham. Og fra hvad jeg forstod var han sur over at vi havde taget hans billede. Og han hev i os og skubbede og var meget ubehagelig. Silas tog fat i mig og vi provede at undslippe, men en anden mand kom over og skubbede med og vi drejede rundt og Silas sa bange ud. Og folk gloede. Og sa lob vi.
Tror ikke I skal forvente at se nogle billeder fra Kabiria.
Men her er ikke sa farligt endda. Ben flyttede hertil for at komme et sikrere sted hen. Hvor han boede for oplevede han 4 gange at blive stoppet pa gaden og truet. Truet for alvor. En gang blev han stoppet af 7 unge drenge. De var pa ’ikke-faet-skag-endnu-alderen’. En af dem hold en pistol for hans pande og han kunne ikke gore andet end at lade dem tage hvad de ville. En anden gang havde han en kniv i maven og en anden i ryggen. Sa han flyttede til Kabiria hvor han forst boede ovre pa den anden side af gaden. En dag han kom hjem efter 2 ugers ’fravar’ havde nogen skaret et hul i hans dor og stjalet hans til. Alle hans ting. Det eneste der var tilbage var et par t-shirts pa gulvet og plakaterne pa vaggen. Det var aret for jeg var her og det var derfor han absolut ingenting ejede, da jeg besogte ham.
Jeg skiltes med Silas i byen og gik hen til et sted for at spise pomfritter. Tror jeg er blevet afhangig efter alle de gange silas har slabt mig med. Har jeg sagt at han spiser pomfritter to gange om dagen? Og folk gloede. Ih, hvor jeg dog elsker at blive gloet pa. Kan en mzungu virkelig spise pomfritter fra en ussel bix? Men de var gode. Og jeg gik hen i et stort supermarket som jeg plejede at komme i for at kobe passionfruitjuice for to ar siden. Det er altsa underligt at ga i supermarkedet her. Der er folk ansatte til at sta og overtale en til at kobe varerne. Det var heldigt at jeg gerne ville have en juice, ellers var jeg nok blevet nodt til at kobe den alligevel. Og det var heldigt at jeg var flad bortset fra 40 shilling, ellers var jeg blevet overtalt til at kobe hele butikken. Det var rigtig skagt at vare tilbage. Folte lidt at tiden havde staet stille mens jeg har varet vak. Eller som om det var en film jeg kunne spole frem og tilbage. Og det var skagt at ga rundt der alene. Det meste af tiden er jeg sammen med nogen af de andre, men nu kunne jeg bare daske rundt som det passede mig. Og undersoge de forskellige mangosorter og endevende koledisken for hakket svinekod (uden held) og talle at hylden med 1000 forskellige slags vaseline (Har jeg fortalt at vaseline er et vidundermiddel her, der kan bruges til alt i hele verden?) var 7 skridt lang. Jeg tog mig god tid til at vade rundt og kigge pa alle hylderne. Skagt at vare tilbage. Alle tingene var pa de samme hylder som sidst. Jeg glemte at tjekke havregrynene. Det ma jeg gore en anden dag. Jeg nod min passionfruitjuice pa vej til Bens kontor, hvor jeg hjalp med at satte markater pa nogle smykker.
I morgen starter vores Kazana Women Group Training og jeg glader mig. Jeg skal vare facilitater, hvad det sa end betyder. Det er endnu en aftale Ben har lavet pa mine vegne. Anede det ikke for jeg tilfaldigvis sa det skrevet i programmet. Sa nu er jeg lidt nervos.
Kenyaner er altsa underlige pa alle punkter! I forgars fortalte Benja mig: ’Andeye (kenyaner som jeg modte i DK inden jeg tog herned) vil gerne have dig pa besog hos sine foraldre, sa i morgen kommer han og henter dig klokken 10’ Han sagde at han havde snakket med ham og sagt at det kunne jeg godt. Han havde simpelthen lige lavet en aftale pa mine vegne. Uden hverken at sporge om jeg havde lyst eller tid. Det er sgu da underligt. Jeg havde modt moren for, da jeg skulle aflevere et brev jeg havde med til hende fra DK. Og jeg vidste at Andeye og hun gerne ville have mig pa besog. Men jeg matte be Ben ringe til Andeye og lave planerne om, for jeg havde ogsa selv lavet en anden aftale.
Det endte med, at jeg modtes med Andeye (over ½ time for sent) ved Nakumat og vi gik til Kibera.
Jeg skulle modes med Silas tidligt om morgenen og jeg vagnede tidligt, men kunne ikke fa fat i ham fordi han sov lange (igen problemer med aftalte tider.) og sa lavede jeg danske pandekager med ol til mig og Benja og Anne til morgenmad og det tog 1000 ar, fordi ilden var dum. Jeg tog matatuen til Silas (konduktoren provede at bilde mig ind at billetten kostede 170 shilling. Jeg var lige ved at sporge ham om han var dum, eller hvad. Forst gav han mig en meget gammel og laset 50’er og jeg matte brokke mig for at fa den byttet. Og jeg sagde til ham at jeg ogsa meget gerne ville have 120, men han pastod at jeg havde betalt med en 100 shillingsnote. Hvor er det dog bare irriterende at vare hvid her. Na, det endte med at jeg slap med at betale de 30 shilling det koster.), men han tog pa arbejde og jeg blev tilbage med Kiki og spiste hvidt brod, inden jeg fandt Andeye, som jeg vist ligesa godt kunne ha modt allerede kl 10, som Ben ville have. Jeg spurgte ham hvordan han og Ben kunne lave en aftale pa mine vegne og det viste sig, at det ikke var ham der ville mode mig, men Benja, der ikke ville have mig hjemme om sondagen fordi han trangte til en fri dag for sig selv. Det kunne han da bare have sagt.
Na, planen var at jeg skulle spise frokost hos Mama Andeye, men det gjorde vi ikke...sa jeg var temmelig sulten. Men man beder altsa ikke folk, der bor i slummen og ingen ting har, om mad. Jeg hjalp Andeye med nogle dansklektier. Han blev gift med danske Matilde i sidste maned og de venter deres forste barn. Hold bare op. Nu venter han pa at kunne soge visa til at kunne tage tilbage til DK til ungens fodselsdag. Victor og MarieLine kom og vi fik hvidt brod og chai. Noj, hvor var jeg ved at vare sulten nu. Og jeg var sa smat begyndt at tanke pa at vende nasen hjemad fordi jeg ikke ville komme for sent hjem til Kabiria. Men det kunne jeg godt glemme, for Victor inviterede os med til fodselsdag hos en bekendts 2arige datter. Sa vi tog derover og sang fodselsdagssang og fik hvidt brod og chai. Og jeg blev mere og mere sulten og mere og mere nervos for at komme sent hjem. Jeg bad Andeye folge mig til matatuen, men han havde lovet sin mor at jeg kom forbi hendes hotel (hotel betyder mini-restaurent her) og spiste pomfritter, sa det kunne jeg jo ikke afsla. Og de var ogsa gode og jeg var meget sulten. Og jeg skulle tisse. Meget. Og jeg kunne ikke holde mig helt til Kabiria, sa Mama Andeye tog mig hen til en bekendt, der havde et toilet, der var meget vammeligt og jeg kom til at tisse pa mine fodder. Super duper. Na, endelig kom jeg til matatuen, men det var blevet for sent til at fa fat i den rigtig linie, sa jeg matte tage en anden. Og den korte en rute jeg ikke kender, sa jeg havde ingen anelse om hvor jeg var og krydsede fingre for at matatu manden og jeg snakkede om det samme sted nar jeg sagde Kivuli. Jeg flashede Benja og han hentede mig og alt var godt. Og han var trat efter sin alene-dag, sa vi droppede aftensmaden og nojedes med chai. Det var min mave ikke sa glad for.
Til gengald var der morgen-chapati til morgenmad i morges. Det er en anden dame der laver dem om morgenen og de er super gode. Mums. Men jeg var altsa super sulten, sa sa snart Ben var gaet. (Han havde glemt at jeg skulle blive hjemme og have besog af Silas) gjorde jeg klar til at lave Porrege...men tandstikkerne var vade, sa det matte jeg ogsa droppe. Men Silas kom mig til undsatning med en lighter og fire ag til en herlig omelet.
Senere tog vi til town. Silas skulle til en eller anden by nord for Embu for at lave nogle falske et eller andet. Fatter ikke hvordan Kenya fungerer, men bare han kan finde ud af det. Synes de kan tjene penge pa de mest underlige ting. Pa vejen til matatuen fik Silas pludselig den ide at vi skulle spise mave og luftror. Ved ikke fra hvilket dyr. Ko, tror jeg. Altsa her spiser man abentbart alt. Sa vi spiste mave og luftror hos en gadebiks og det smagte godt. (Ben siger jeg ma have en meget stark mave, for ikke engang han kan spise derfra uden at blive syg...det skulle jeg maske have vidst inden) Man kunne ogsa fa hjerne, men der satte jeg altsa gransen. Fik nok hjerne i Thailand. Silas spurgte kokken om han matte tage billeder og vi tog billeder og folk synes det var evigt morsomt at se en mzungu spise kenyansk. Jeg fik Silas til at tage et par billeder af gadebilledet, som jeg jo sa gerne vil vise jer. Tankte at han ville tiltrakke sig mindre opmarksomhed end mig, men der tog jeg fejl. Der kom en mand hen til os. Forst hilste han pant pa mig og gav mig handen. Sa begyndte at at rabe ad Silas og skubbe til ham. Og fra hvad jeg forstod var han sur over at vi havde taget hans billede. Og han hev i os og skubbede og var meget ubehagelig. Silas tog fat i mig og vi provede at undslippe, men en anden mand kom over og skubbede med og vi drejede rundt og Silas sa bange ud. Og folk gloede. Og sa lob vi.
Tror ikke I skal forvente at se nogle billeder fra Kabiria.
Men her er ikke sa farligt endda. Ben flyttede hertil for at komme et sikrere sted hen. Hvor han boede for oplevede han 4 gange at blive stoppet pa gaden og truet. Truet for alvor. En gang blev han stoppet af 7 unge drenge. De var pa ’ikke-faet-skag-endnu-alderen’. En af dem hold en pistol for hans pande og han kunne ikke gore andet end at lade dem tage hvad de ville. En anden gang havde han en kniv i maven og en anden i ryggen. Sa han flyttede til Kabiria hvor han forst boede ovre pa den anden side af gaden. En dag han kom hjem efter 2 ugers ’fravar’ havde nogen skaret et hul i hans dor og stjalet hans til. Alle hans ting. Det eneste der var tilbage var et par t-shirts pa gulvet og plakaterne pa vaggen. Det var aret for jeg var her og det var derfor han absolut ingenting ejede, da jeg besogte ham.
Jeg skiltes med Silas i byen og gik hen til et sted for at spise pomfritter. Tror jeg er blevet afhangig efter alle de gange silas har slabt mig med. Har jeg sagt at han spiser pomfritter to gange om dagen? Og folk gloede. Ih, hvor jeg dog elsker at blive gloet pa. Kan en mzungu virkelig spise pomfritter fra en ussel bix? Men de var gode. Og jeg gik hen i et stort supermarket som jeg plejede at komme i for at kobe passionfruitjuice for to ar siden. Det er altsa underligt at ga i supermarkedet her. Der er folk ansatte til at sta og overtale en til at kobe varerne. Det var heldigt at jeg gerne ville have en juice, ellers var jeg nok blevet nodt til at kobe den alligevel. Og det var heldigt at jeg var flad bortset fra 40 shilling, ellers var jeg blevet overtalt til at kobe hele butikken. Det var rigtig skagt at vare tilbage. Folte lidt at tiden havde staet stille mens jeg har varet vak. Eller som om det var en film jeg kunne spole frem og tilbage. Og det var skagt at ga rundt der alene. Det meste af tiden er jeg sammen med nogen af de andre, men nu kunne jeg bare daske rundt som det passede mig. Og undersoge de forskellige mangosorter og endevende koledisken for hakket svinekod (uden held) og talle at hylden med 1000 forskellige slags vaseline (Har jeg fortalt at vaseline er et vidundermiddel her, der kan bruges til alt i hele verden?) var 7 skridt lang. Jeg tog mig god tid til at vade rundt og kigge pa alle hylderne. Skagt at vare tilbage. Alle tingene var pa de samme hylder som sidst. Jeg glemte at tjekke havregrynene. Det ma jeg gore en anden dag. Jeg nod min passionfruitjuice pa vej til Bens kontor, hvor jeg hjalp med at satte markater pa nogle smykker.
I morgen starter vores Kazana Women Group Training og jeg glader mig. Jeg skal vare facilitater, hvad det sa end betyder. Det er endnu en aftale Ben har lavet pa mine vegne. Anede det ikke for jeg tilfaldigvis sa det skrevet i programmet. Sa nu er jeg lidt nervos.
Abonner på:
Opslag (Atom)