torsdag den 6. december 2007

Ethiopien

Jeg så en artikel om Ethiopien i Politikens 'Vi Rejser'. Ej hvor skal alting bare drille og komme på de forkerte tidspunkter nogen gange.

Inden jeg købte min rejse (og sådan set stadigvæk), var min drøm at flyve til Nairobi i Kenya og efter praktikken rejse op gennem Nordkenya og ind i det sydvestlige Ethiopien. Jeg havde læst om både det nordlige Kenya og det sydlige Ethiopien og var helt solgt. Det skulle bare blive drømmerejsen. Jeg ville rejse op gennem det sydlige Ethiopien til Adis Abeba og flyve hjem derfra.

Men sådan skulle det ikke blive. For Hanne var bange. Hun turde ikke rejse derop alene. Jeg spurgte Signe om hun ville med. Det ville hun gerne, men det var ikke helt sikkert hun kunne og jeg følte at det hastede med at bestille flybilletter. Jeg prøvede at finde et rejseselskab på nettet så jeg kunne få mit ønske opfyldt uden at skulle gøre det alene, men jeg kunne ikke finde noget. Til sidst turde jeg ikke at vente længere med at bestille flybillet (af frygt for at prisen skulle stige for meget) og jeg besluttede mig for at 'nøjes' med Kenya.

Og netop som jeg har bestilt min returbillet til Nairobi læser jeg denne artikel om en dansk kvindes vidunderlige rejse i det sydlige Ethiopien. Og selvsamme kvinde har nu startet et bureau med rejser i netop det område jeg ønskede at rejse i.

Er det typisk?

Og bare lige for at gøre tingende lidt mere irriterende for mig selv har jeg så bestilt en rejse på 62 dage, hvorefter jeg opdager at mit forsikringsselskab kun vil dække 60 dage. lækkert.