Arrested in paradise

Sa lykkedes det mig alligevel at komme ud at rejse.

Embu:
Det lykkedes Benjamin at skaffe penge til at rejse til Embu, sa vi drog af sted sidste mandag. Ih hvor havde vi bare en god tur og hvor var det bare fedt at se hvor han er vokset op og se hans land, hvor bornehjemmet skal bygges. Farmen er I midten af en bananjungle og der fror sa meget frugt og andet spiseligt, at jeg…min mave var ikke helt sig selv. Ben har sit eget lille hus pa morens land og nar man kigger ud af vinduet kan man ikke se andet end bananer. Et stykke fra huset er hans stykke land og det er fyldt med kaffe. Sa var der omrader med majs, sugarcane, avocado, flere bananer, miraa (khat), gras til koerne, endnu flere bananer (jeg er nasten blevet ekspert I banansorter og I at skaldne planterne fra hinanden.) og passionfrugt og mango og …alt.Vi holdt et mode med hans mor og den aldste hjemmeboende bror (det er altid den aldste hjemmeboende, der er overhovedet.) om projektet og de var meget begejstrede.
Vi tog af sted fra Nairobi og jeg havde glemt at tage rene bukser pa. Det var lidt pinligt, men det var der jo ikke noget at gore ved. Desuden var det ligemeget, for Ben skramte livet af mig, da han sagde at vi skulle gore holdt et sted pa vejen for at kobe et skort til mig, fordi jeg som pige ikke kunne besoge hans gamle mor med bukser pa. Jeg naede at protestere hojlydt I bussen og klage min nod og trygle om at det I det mindste sa skulle vare af den slags som kvinderne bare slynger rundt om sig, inden det gik op for mig at han jokede.

Pa vejen korte vi forbi en ananasplantage, hvilket virkelig er noget af et sarsyn. Efter ananasserne var det rismarkernes tur og vi kobte ris af en pige, der stak dem ind ad vinduet I matatuen. Alle passagerene I matatuen var embu og snakken gik pa livet los pa Kiembu, der virkelig lyder sjovt og mere hullabullaagtigt end Kiswahilli fordi det er rent Bantu og ikke blandet med arabisk eller andet gojl. Vi hyggede os pa vejen, med reggae I orerne Ben som sightseeing guide.

I Embu ventede vi endnu en evighed pa at matatuen skulle genfyldes og sa fortsatte vi videre ud pa landet. Vi endte I en lille bitte by hvor vi modtes med Benjas Bror og gik I supermarkedet for at kobe 4 x brod, ris, stegefedt, og sukker til de forskellige hjemmeboende familimedlemmer. Her er det en tradition at man tager madvarer med som gave nar man kommer hjem pa besog. Sidste del af rejsen var endnu en tur med matatu langere ud pa landet og sa en lang vandretur endnu langere ud pa landet og det var blevet meget morkt.

Vi blevet taget I mod og budt velkommen af et hav af brodre og sostre og nevoer og niecer og jeg ved ikke hvad. Jeg fandt aldrig ud af hvem der var hvad, men Ben har utallige nevoer der er aldre end han selv fordi hans aldste soskende er gamle. Han er selv nr. 10 I rakken. Hans lillebror Nyaga (ja, han hedder sorme ogsa struds ligesom Silas, som ogsa er Embu) og en af nevoerne, Kimanthe, er pa min alder og vi hyggede os med kortspil, kyllingeslagtning og gature.
Vi spiste et kampe maltid mad inden vi gik I seng.

Jeg vagnede naste morgen med en meget stor trang til at komme pa toilettet, men jeg kunne ikke finde noget papir, sa jeg matte klemme balderne sammen
Vi spiste morgenmad bestaende af chai og hvidt brod med avocado. Vi spiste et par bananer og majs inden vi gik en tur for at mode lillesosteren pa markedet. Her fik vi bananer og majs og flere bananer og appelsiner inden vi sammen med sosteren gik hjem til hendes hus for at drikke chai og spiste hvidt brod med avocado og bananer.

Vi forlod sosteren for at ga til en anden soster. Her fik vi flere bananer og chai og en mystisk gron meget tung ret. Den bestod af kartofler, kasava, bananer, majs og bonner. Kan nogen gatte om min mave var ved at vare dobbel fuld? Bagefter fik vi bananer. Sweet bananas. Rigtig rigtig mange. Ben forklarede sosteren at vi ikke kunne blive for lange, for vi havde lovet moren at vare hjemme for at spise frokost. Sa vi gik og var hjemme ud pa eftermiddagen. Jeg troede jeg slap for frokost fordi vi I en tur I plantagen. Men nej, vi skulle bare ud I majsmarken for at plukke majs og sukkerror, som vi gik hjem og spiste, mens vi ventede pa at frokosten blev varmet. Frokosten var den mest gra ret jeg I mit liv har set. Den bested af kartofler, kasava og bananer og noget kod. Det smagte ok…man skulle bare ikke kigge pa farven eller konsistensen. Vi rejste os for at ga ind og hvile os og sla mave. Det lykkedes Ben, men Nyaga stoppede mig pa vejen. Han sendte mig over til sosterens hus hvor jeg fik nogle flere majskolber. Puha. Jeg satte mig pa en stol og spiste dem og drak chai mens jeg snakkede med Kimanthe og hjalp ham med at slagte en kylling. Puh, hvor lugter slagtet kylling dog akelt. For s***n. Han skar tarmen, maven og den der dut der lugter ud og resten kom I gryden. Ingenting skal ga til spilde. Jeg kunne ikke overskue at skulle spise mere. Men det blev jeg nodt til, for Kimanthes mor bod pa chai (har jeg sagt at hovedbestandelen I Chai er fed malk, sa det matter forholdvis meget.) og mango, inden vi gik over I morens hus og spiste kyllingen med kartofler og ris. Jeg havde virkelig svart ved at spise kyllingekodet. Jeg ved ikke lige hvad det er, men jeg bryder mig altsa ikke om frisk kylling, der er kogt. Det fandt jeg ogsa ud af I 2006. Endelig slap jeg for at spise mere, for nu var det sengetid.

Jeg vagnede klokken 5 naste morgen og matte lobe pa toilettet. Og jeg havde stadig ikke fundet noget toiletpapir. Hvad gor man sa? Man plukker et bananpalmeblad pa vejen. Det kan bestemt ikke anbefales, for det flakker.
Jeg drak chai og spiste hvidt brod med avocado med Benja og Nyaga inden jeg blev inviteret ind til Kimanthe I hans kokken for at spise majs og drikke chai. Vi lavede pommes fritter, og jeg spiste dem allesammen, for han ville ikke selv have nogen. De var gode. Og sa pakkede vi. En kampe sak med bananer af forskellige sorter, majs, miraa, og hvad mere…? Og sa sad jeg lidt I kokkenet hos moren og spiste majs inden vi skulle af sted. Men ikke nok med majs. Jeg fik ogsa en kampe portion ris. Det var ikke sa slemt, indtil hun haldte suppe kogt pa resterne fra garsdagens kylling over. Og I den supper var ikke mindre end kyllingens fod. Anede simpelhen ikke hvad jeg skulle gore. Silas har fortalt mig at foden virkelig er mums I Embu, sa jeg folte mig meget uhoflig da jeg spiste uden om den. Jeg ville gerne…men den lugtede og den lignede en skallet drage og…jeg kunne simpelthen ikke fa mig selv til det.


Lamu:
Lamu er paradis. Intet mindre. Der er ikke meget at sige om turen dertil ud over at den var meget meget lang og meget meget kedelig og meget meget trattende. 8 timer til malindi fra Nairobi og sa 7 timer mere derfra til Lamu. Pa vejen sa vi en flok bavianer krydse vejen og den storste flok koer jeg nogensinde har set. Hold da op. Andaye fortalte at der er normalt for cuchierne (eller hvordan det staves) at have mange mange koer. Og sa sa vi nogle traditionelle hytter. De har ingen vagge, men bare stratag…hvis ikke man ved bedre skulle man tro at det bare var en hostak af den type der er pa gamle grimme danske malerier.
Vi tog en bad ud til Lamu og fandt et hotel som lige passede til hvad vi havde lyst til. Der var kokken, sa vi lavede selv mad og jeg er nu ekspert I at lave ugali.

Der er noget magisk over Lamu by. Der er ingen biler. Kun asler. Der er et gammel Swahili ordsprog, der siger, at en mand uden et asel er et asel. Gaderne er sa smalle at der heller ikke er plads til andet end et asel. Alle bygningerne er holdt I en gammeldags arabisk/Swahili stil med flade tage (vi spiste morgenmad pa taget mens vi kiggede ud over havet) og kalkede vagge. Swahilierne er muslimer og hele byen og alle folkene straler af Swahilikultur. Der er virkelig en fed atmosfare. Mandende barer lange kjortler og muslim-hatte og kvinderne er enten I burkaer eller smukke farvestralende torklader der hanger henslangt over haret sadan pa en lidt tilfaldig made. pigernes skoleuniformer er tilpasset religionen, hvilket ser ret sjovt ud. Bukser under kjolerne og matchende burkaer eller torklader. Moskerne ringer ind (hvad er det nu det hedder) 5 gange om dagen og Taarab-musikken (traditional Swahili musik) flyder ud I gaderne som arabisk magi. Man kan ogsa se pa Swahilierne at kulturen er dannet som et resultat af arabernes ‘indtrangen’. Nogle af dem har slet ikke kroller og de fleste er meget lyse I huden…nogle helt hvide eller ‘araberfarvede’. Mange af dem er meget smukke.

Langs stranden ligger de arabisk dhow for anker. Sondag tog vi pa heldagstur sammen med et japans par (gud…eller skulle jeg sige allah…hvor er japanere darlige til engelsk…maske er det fordi de skal lare 3 forskellige skriftsystemer I skolen og derfor ikke har tid til engelsk) en rasta-fyr med kampelange dreads, en dreng og en kaptajn med den traditionelle mande-nederdel. Det var en virkelig fed tur. Saden en dhow kunne jeg altsa godt tanke mig. Vi sejlede I mangrooveskoven og vi stak fodderne I vandet og folte vinden blase I hardet. Om eftermiddagen satte vi anker og smed fiskesnorrene I vandet. Vi (dvs kaptajnen og drengen) fangede to fisk som vi stegte over bal pa stranden spiste til frokost og den japanske pige fangede en vaskeagte ballonfisk. Tank…den kan virkelig puste sig op sadan en. Det var skagt at se.
En anden skon ting ved Lamu er stranden. Noj, hvor er det smukt. Har aldrig for set sa smuk en strand. Og den blev bare ved og ved og ved. Vi naede aldrig at komme langere end til starten af den og den blev ved sa langt jeg kunne se og langere. Og er der ellers udsigt over det indiske ocean. Det sa sa stort ud. Folte nasten at jeg kunne se helt til Indien. Og det var varmt og salt. Kunne blive I for evigt og bare ligge og flyde og marke bolgerne bare mig mens jeg kiggede op I den bla himmel. En rigtig godt strand. Et lille kort stykke med lavt vand, sa man kunne sidde og bare sidde og nyde der eller lege I bolgerne og sa ellers dybt, sa man kunne svomme sig en rigtig tur. Jeg svommede en tur ud til en o, og var bange for hajerne pa vejen. Haha. Fra oen kunne jeg springe pa hovedet I fordi det blev dybt sa hurtigt. Vi solede os pa stranden og jeg underviste Andaye I dansk. Det har vi haft meget sjov med. Vi hyggede os rigtig meget. Omkring 100 meter inde I landet rejste sandmankerne sig som en orken af hvidt sand. Sa blodt som pa postkort og meget smukt. Jeg vadede op pa en hoj banke og nod den smukke udsigt ud over landskabet. Kamelerne kom vandrende langs vandkanten.

Aftenerne tilbragte vi pa taget med stearinlys, miraa og kokosnod-vin. Det smager rigtig darligt, men det var hyggeligt og meget eksotisk.

Og sa er jeg blevet solskoldet. Jeg havde virkelig ikke troet at det nogensinde skulle ske igen. Troede jeg var for fornuftig til det. Men for soren, den Lamuske sol er skarp.
Og jeg er ikke bare blevet lidt solskoldet. Jeg er sa rod at de indfodte kaldte mig lobster. Og det gor SA ondt. Jeg la vagen det meste af natten og busturen hjem var et helvede pga af ryglanet kombineret med hullede vejen. Og som en ekstra gode valgte chauforen at kore off road pa noget af strakningen.

Pa hjemturen stoppede vi I Mombasa (kenyas anden storste by.) I stedet for malindi. Vi forlod med vemod lamu tidligt om morgen og var I Mombassa klokken 14. og her begyndt mararidtet som en voldsom contrast til Lamus himmelske tilvarelse. Vi steg ud af bussen og Andaye stilte mig og poser og tasker pa en trappe mens han ville kobe noget I en lille gadebutik. Det naste jeg sa, var at to politimand slabte af sted med ham. Og der stod jeg med alle vores ting. Jeg fik en fremmed mand til at hjalpe mig med at bare og vi skyndte os efter en kampende Andaye. Politiet I Kenya er meget….for at sige det lige ud: nogle svin. Silas har for fortalt om hvordan han blev anholdt for at skyde genvej og matte betale 6000 Ksh for at ungga at ryge I fangsel. Nu var det sa Andayes skyld. Politimandende kunne ikke lide hans bukser. Hvor blev jeg sur. Vi blev stoppet ind I en tuktuk (ikke engang en politibil). Chauforen kunne ikke gore andet end at kore hvor hen politiet ville. Han skulle jo nodig end I samme situation som os. Benjamin har forklaret mig om rettighederne I forbindelse med uretfardige anholdelser og jeg gjorde mit for at true politiet, men lige lidt hjalp det. Det endte med at de tvang ham til at skifte bukser og han matte betale. Resten af dagen var han rystet og vi var meget meget tratte. Det var en rigtig darlig oplevelse og helt sikkert varre end da mig og silas blev antastet af de ubehagelige gutter.
Vi korte med tuktukmanden tilbage til kiosken og de locale undskyldte over for mig. Det kunne de jo ligesom ikke gore for. Politiet er hadet af alle civile kenyanere. Selv Silas hader sin politibror. Politiet skyder uden grund og de skyder for at drabe. Og sa laver de tonsvis af illegale anholdelser for at skaffe penge til fx deres frokost. Stanely har fortalt mig om hvordan de nogle gange kommer og plyndre deres boder I kibera. Der er ikke noget at gore andet end at give dem varerne og starte pa en frisk bagefter. Politimand bor altid I beskyttede boliger og de fardes aldrig I civilt blandt almindelig kenyaner. Gor de det, bliver de drabt. For mig betyder politiet sikkerhed…her betyder politiet fare og usikkerhed.

Vi besogte makuna woodcraft market. Et stort omrader hvor alle de beromte travarer bliver fremstillet. Det var spandende at ga rundt og se hvordan diverse giraffer, masker og maasaifigure blev til. Bagefter osede vi lidt rundt I den tilhorende butik hvor de solgte ud af de fardige ting, inden vi tog hjem til Andayes fatter og drak chai og spiste hvidt brod efterfulgt af dejlig ugali med sukuma til aftensmad.. Sa gik turen hjem til Nairobi.