tirsdag den 27. november 2007

Sms fra Benja

Endelig gav Benjamin lyd fra sig. Jeg skrev til ham så snart jeg havde købt min billet og blev selvfølgelig nervøs da han ikke svarede.
Nu kan jeg slappe af igen og er gået i gang med at skrive et brev til ham hvor jeg forklarer alt det formelle omkring praktikken.

Benjamin var leder af den camp jeg deltog i i Kenya i 2006 og jeg besøgte ham sammen med Silas til en kæmpe portion mandazi og sød te (a la English breakfast med mælk og sukker som hovedingredienser) i hans bliktags-hytte i den knap så gode del af Nairobi.
Benjamin arbejder frivilligt på skolen i Kibera og det er gennem ham, at jeg har fundet min kommende praktikplads

Næste skridt er, at jeg skal give seminariet oplysninger om skolen, hvor efter de sender information til Kibera. Når praktikskolen har bekræftet, er tingene som de skal være.