mandag den 30. juni 2008

Gensyn, skoleafslutnig og flytteprojekt

YES YES. Endelig lykkedes det mig at mode Silas. Og hvor var det bare super duper godt at se ham. Havde virkelig savnet ham. Vi havde aftalt at modes pa Campus, men pludselig stod han bare pa gaden. Han lignede sig selv, bare med lysere hud og en manglende tand. Jeg fik tjekket mail, og vi overlod Benja til sig selv for at finde et sted Silas kunne spise morgenmad. (pomfritter med chilisovs og kyllingekras. Jeg smagte, men kunne ikke smage at det var kylling) Og sa gik vi bare rundt i Nairobi hele dagen og sludrede. Vi gik over i Uhuru park og sad lidt der og sa gik vi rundt igen. Vi gik tilbage pa morgenmadsstedet og spiste chicken necks. Jeg troede han jokede som altid, da han sagde jeg skulle spise knoglen, men han mente det, og jeg havde kyllingeknogle i tanderne resten af dagen. Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg tror ikke jeg har grinet sa meget siden jeg kom.
Det var sidste dag i skolen i fredags. Jeg havde taget nogle kopisider med til de mindste born som de farvelagde. Det var et helvede. Der var ikke nok til alle og farveblyanterne var vildt darlige og knakkede, sa jeg havde fast spidsejob. Puha, de unger larmer bare sa sindssygt forfardeligt meget. Og de slas og raber og maser og skubber. Jeg havde kameraet med og ville tage billeder, men de fleste blev SA darlige fordi de skubbede sa meget og satte fingrene pa linsen. Jeg fik aldrig afsluttet mit Vikinge emne, men jeg orkede det heller ikke, fordi de andre gange bare har varet rent kaos. Til gengald fik jeg gennemfort noget mat med dem, som jeg havde gaet og spekuleret pa. Jeg havde fornemmet at de ikke rigtig havde forstaelse for 10-talssystemet og ville derfor prove at lave noget med dem, som vi pa seminariet har snakket om er godt for forstaelsen af talsystemer. Det gik sadan set meget fint og ungerne hyggede sig og de fleste forstod hvad meningen med det var, men jeg kunne marke pa Teacher Stella at hun syntes at det var noget pjat, sa...ja, jeg forte det ikke rigtig videre. Om eftermiddagen kom Ben og Thogo og Stanely (som jeg troede hed Cliff og som er ham der matte blive inden dore i en uge pga urolighederne i
Kibera) og vi holdt afskedsparty med balloner og slik og saft og kaos.
Vi sang og dansede og jeg larte dem allesammen den der andssvage 'en lille and med vinger'. Det var skide skagt og ungerne var glade.
Bagefter opdagede jeg at Ben havde filmet mig...det var sa knap sa skagt, men vi grinede meget af det.
Det gor mig glad nar bornene er glade. Jeg tror ikke de har verdens nemmeste tilvarelse. De fleste har ikke rad til skoleuniform eller til skole fee (det er sa her Ben trader til...nok en gang) og deres toj er hullet og beskidt. De lugter heller ikke super godt og deres tander er brune. Der er ogsa enormt stort fravar. Pa min 2. sidste dag, kom en pige jeg aldrig har set for og et par dage inden kom en anden pige i to dage. De er nogle rigtige snotunger, der er forkolede alle sammen.
Ih, hvor kommer jeg altsa til at savne nogle af dem. Jeg naede ikke at lare alle at kende (de er ca. 50) men alle fra forste og anden klasse og et par stykker fra pre unit.
Hvis ikke det var fordi jeg ikke kan holde T. Stella ud mere og den kedelige undervisningsform (det er sa trivielt at det i fredags lykkedes mig at undervise i Kiswahili uden selv at forsta hvad jeg underviste om) var jeg blevet der langere tid for at vare sammen med ungerne. Jeg kunne ikke holde ud af blive der langere under de forhold. Vi har to sma rum af bolgeblik og uden lys. I det ene rum er 1. klasse og nusery class. Det er som en blanding mellem vuggestue og skole. Med savl og snot og gradende smaborn, der darligt har lart at tale endnu. Fatter ikke at man putter dem i skole sa tidligt. I det andet rum er 2. klasse og pre unit. Det er ikke til at undervise nogen af stederne, for de sma born render rundt og leger og larerne taler og snakker i telefon og ammer og griner. Jeg haber jeg kan komme til at besoge en anden skole for se skolesystemet fra en anden vinkel. Jeg var ikke klar over at det var en stakkels skole jeg skulle ned til, men jeg havde i forvejen habet at kunne besoge nogle forskellige typer skoler for at danne mig et bredere indtryk af forholdene her. Ben har en ven, der er security guard pa en dyr privatskole. Vi var ovre at snakke med ham sidste lordag, sa jeg haber jeg kan komme og besoge dem og overvare deres undervisning.
Kommer lige i tanker om noget om T stella jeg heller ikke kan holde ud. Hun hoster med tungen ud af munden. Og nar vi spiser frokost taler hun med mad i munden sa risene flyver til alle sider. Bagefter fejer hun bordet for sovs og ris (der er flojet ud af munden pa hende) sa det ryger over pa mig. Jeg har spist sammen med hende hver dag pa nar en dag hvor jeg gik med Teacher Patricia hjem for at se hvor hun boede. Hun bor meget darligt. Hendes hus er af iron sheets og ca 10 km2. Hun bor der sammen med sine fire born. Hun har kun undervist pa skolen siden marts. Hun kom til Ngando efter at vare flygtet fra urolighederne i Nakuru. Hun fortalte mig om hvordan hendes mand stak af under krigen og efterlod hende med bornene i det usikre omrade. Fra sit vindue kunne de se luoerne narme sig huset og satte ild til alting og drabe folk pa vejen. Sa hun bandt sin baby pa ryggen og tog sin 4-arige datter i handen og flygtede. De gik i en uge. Og de tradte pa lig. De kunne ikke tage matatu fordi de var bange for at blive drabt hvis de blev opdaget af luoerne, sa de matte ga hele vejen. Uden mad.
Den sidste uge er fransklareren kommet efter skole for at folge mig hjem. Han sagde han ville have mig til at lare ham at svomme og til gengald ville lare mig Kiswahili. Fint nok. Vi gik hele vejen og jeg larte en masse og fatter nu meget mere nar jeg lytter til folks samtaler.Det er meget rart. Na, men han fulgte mig helt til doren, hvilket abenbart er unormalt i Kenya, sa Ben gloede noget da jeg fortalte det og T. Stella og T. Patricia gloede og grinede. Han gik med ind og skrev ned hvad vi havde snakket om pa Kiswahili, sa jeg kunne ove mig. Fint nok, men sa begyndte han at fortalle mig hvor sod og dejlig jeg er hvor smukke mine ojne er. Jeg bliver sindssyg. Det var SA ubehageligt og det var bare ov, at han kom igen hver eftermiddag for at 'give me a push'. Han ville modes med mig privat en lordag og undervise mig, men jeg naede heldigvis ikke at lave en aftale med ham. Puha.
Nu har jeg lige opdaget at Ben har en masse Kiswahili materiale pa computeren. Bedre sent end aldrig.
Nakupenda kama nyama choma.
Lordag var vaskedag igen og Ben gav mig et vaskekursus fordi han ikke var tilfreds med de stromper jeg havde vasket. Nu ved jeg hvorfor alle kenyanere jeg har modt har hard hud i handfladerne. Fuck, det gjorde ondt og jeg er hudlos pa tommelfingrene. Men hvis jeg bliver ved kan jeg snart skore gronsager pa min pegefinger.
Jeg lavede danske pandekager til morgenmad. Vi har spist kenyanske pandekager, men de er tykke og lavet pa vand.
Sa fik jeg lavet nogle flere halskader og snakket lidt med Kamua. Det er godt nok lange siden. Han har ikke varet hjemme de sidste par uger.
Han vil flytte tilbage til Nakuru, sa jeg far nok ikke set sa meget mere til ham.
I dag har vi varet pa jagt efter et hus til Ben. Han vil gerne flytte fordi sikkerheden her ikke er sa god. (og sa ma jeg hellere lade vare med at fortalle mere for ikke at gore nogen nervose.) Forst gik det helt ad helvedes til og Ben var sur og muggen. Men sa modte vi securityvennen (det var vist ikke et tilfalde, men ingen havde bare fortalt mig om aftalen), der tog os med hen til en familie, der vil flytte. De inviterede os pa frokost, men det endte med at jeg var den eneste der spiste. Det syntes jeg var temmelig pinligt, men nu havde de jo ost op til mig, sa jeg matte hellere bare spise. (og her skal det tilfojes, at jeg er glad for at jeg har ovet mig i at spise med fingrene). Men det var super godt. Det var lige pracis sadan et hus vi havde ledt efter. Vi har varet en milion steder uden held. Det skulle vare et hus med bedre sikkerhed og med elektricitet hele dognet og med toilet og bad indenfor (de to sidste er dog ikke opfyldt i det hus vi nu fandt, men det er jeg egentlig kun glad for, for de indendors bad og wc vi indtil videre har set har varet sa darlige at jeg prefer udendors selv med gron lort hver morgen) og med et ekstra rum, sa der er plads til at have overnattende gaster (jeg sover pa gulvet hvor vi bor nu). Ben vil gerne have mulighed for at lade frivillige fra YVC bo hos sig som et slags hostel, sa han kan tjene lidt penge og sa de frivillige kan spare lidt ved ikke at skulle betale for hotel. Desuden skulle de vare tattere pa matatu-stoppestedet (igen af sikkerhedsmassige arsager) sa han kan arbejde til senere og ikke behover at ga en halv time til huset. Jeg haber det bliver til noget.
Sa flytter vi maske i lobet af denne uge.