Kabiria og mere skole

Da vi kom hjem fra i forgars efter Kiberabesoget var vi begge meget tratte. trafikken er sindssyg og jeg havde hovedpine efter at indande den kulsorte udstodning. Men vi havde masser af arbejde inden vi kunne ga i seng. Vi havde jo den kampe pose med smykker med hjem og flere smykker som Benja havde haft med hjem en anden dag og sa de smykker han selv havde lavet (og som jeg har hjulpet lidt med). De skulle talles op, bogfores og have markater pa. sa pakkede vi dem ned i en papkasse. De er nu sendt til Frankrig.

Det er meget forskelligt hvad jeg synes om Kabiria (pas pa ikke at blande Kabiria og Kibera sammen...det er ikke det samme, selv om jeg nu synes at Kabiria ogsa er meget slem og slumagtig). I gar syntes jeg der var herligt. Det er egentlig en dejlig og spandende tur fra huset til skolen, selvom der er langt, hvis man bare ikke farer vild, og hvis man ikke var sa skindende hvid. Mzungu, Mzungu, Mzungu. Hele tiden. Og det er ikke kun bornene der raber det. Nar Benja ikke er sammen med mig er de voksne lige sa slemme. Og mandene pifter og vil giftes. skolebornene blive tavse og stopper deres samtale for at glo. Sa snart de er forbi, fniser de bag min ryg. Men bortset fra det er her spandende. Masser af liv overalt. Der bliver malet, lavet mad, grillet majs, gravet, fejet, flettet har (bornene rorer hele tiden ved mit har...hvis de bare vidste at jeg ogsa synes at deres har er spandende og ogsa har lyst til at rore ved dem...), stegt samosa...alt sammen pa gaden. Den rode, stovede gade. foj, hvor bliver man beskidt og rod. I dag har jeg Bens bukser pa, fordi mine egne er sa beskidte og det er for koldt til shorts. Jeg ville gerne tage en masse billeder af gadelivet i Kabiria, men jeg synes ligesom jeg tiltrakker mig nok opmarksomhed i forvejen.

Priserne pa cigaretter er steget. Benja lapper sine knakkede cigaretter med malertape.

I gar tog jeg et skont bad da jeg kom hjem fra skole. Man bliver sindssygt beskidt af den tur. Et koldt bad. det er svart i en opvaskebalje. Jeg havde en fin dag i skolen. Teacher Stella (jeg kan ikke komme mig over at larerne tiltaler hinanden sadan) bad mig tegne i alle bornenes hafter. hun pejede og forklarede. Bag, Pencil, Ruler, Book. Ved siden af hinanden pa overste linie. Sa det gjorde jeg. og jeg gjorde mig umage. og det tog lang tid. Da jeg var fardig og hun sa det, sagde hun 'Du har tegnet det smat. Det skal vare stort, sa de kan farvelagge.' Sa matte jeg jo bare gore det om igen. Hakuna Matata. Sa jeg kan bare love jer for at jeg er god til at tegne Bags, Pencils, Rulers and Books. For soren. Hun er altsa grov. Forleden rabte hun gennem klassen 'Du skriver ikke U nicely' og sa var det pludselig ikke godt nok at skrive u'er som jeg har lart det pa tavleskrivekursus pa seminariet. Men det ma hun jo selv om. Mine flueben er heller ikke gode nok. Det gor det heller ikke nemmere at tavlen er rynket og ujavn og at kridtet er af darlig kvalitet. Men pyt. Det er en skag oplevelse og jeg morer mig indvendigt, nar hun opforer sig sadan. Jeg morer mig ogsa nar hun flipper helt bongo over at jeg ikke er kristen. For sjov fortalte jeg om den nordiske mytologis skabelsesberetning. For soren, hun flippede. haha. Jeg kan vist godt droppe at undervise ungerne i det. Jeg smider mine papirer og forberedelse ud med det samme. Hun har ondt af mig, fordi jeg ikke ved hvem min fader i himlen er. Og hun flipper bongo igen nar jeg siger at jeg tror pa mig selv og at det var mine foraldre, who created me. Sa skal I bare lige vide, at ingen danske born kommer fra darligt stillede familier, vi har ingen born med alkoholiserede foraldre, ingen modre ammer og danskere er ikke kristne. Stakkels os at vi ikke ved hvem vores fader i himlen er.
Noget jeg til gengald ikke morer mig over, er nar hun beordrer bornene op pa rakke. En efter en skal de ga frem og fa et slag med spanskroret over fingrene. Nogen af bornene grader. Nogen slikker sig over handen bagefter og jeg sa at nogen af dem havde hvide striber over handfladerne. Men det er jo bare ganske almindelig disciplin, siger Teacher Stella 'og det gor jo ikke ondt'.
Men hun fortalte om en anden larer, de havde haft, der lod endnu varre. En af bornene var blevet pisket, fordi han havde tabt en 1 cm kridtstump pa gulvet sa den var knakket. Det var gud der tog hende til sig, da hun blev for ond.

Benjas projekt

Endelig begynder jeg at forsta Benjas arbejde.YVC er bare en lille brik i en kampe plan han har. Han har et eneste mal i livet: han vil bygge og administrere et bornehjem. Det vidste jeg godt, men jeg troede bare det var en uopnaelig drom. Pa et tidspunkt startede han en youth group i Kibera (som jeg nu har faet bekraftet er den 2. storste slum i afrika). Malet var at andre livet for nogle af de unge der, der har et meget hardt liv med store kampe udfordringer. De arrangerede forskellige aktiviteter der skulle gore livet vard at leve. Som en del af dette projekt, begyndte de at lave smykker. De unge kunne nu tjene penge pa at lave noget i stedet for at lave kriminalitet. Smykkerne salges til kenyanere, der kan salge dem videre til turister i fx mombasa, til turister og til venner i udlandet, der kan salge dem videre. overskuddet gik til at udvikle gruppen til organisationen YVC. Benja er lederen af yvc. Formalet er, udover at fortsatte velgorenhedsarrangementerne (blandt andet vores bornehjemsbesog), at gore sig kendt by the government, sa han senere kan fa tilladelse til at drive det bornehjem han drommer om. Det galder om at have et godt rygte. Der udover er der nogle andre projekter, der skal fa det hele til at kore. Blandt andet vil han starte en forretning, der skal handle med tormad, som bonner og majs, malk, ag og hons. Han kan kobe det billigt i sin hjemegn Embu, og det er abentbart ting, der salger godt. Hans far, der dode da han var 12, har efterladt ham et stykke land i Embu, sa han har allerede et sted at bygge og har tegnet en byggeplan. Hvis alt gar vel starter byggeriet om et ar og han har startet en fond til indsamling. Han har brug for 1,5 mil Ksh. Han skal selv bo pa hjemmet med sin familie. Der skal ogsa vare plads til at frivillige fra YVC kan bo der i perioder. YVC arrangerer allerede nu workcamps og senere bliver en af workcampsne en bornehjemsbyggeworkcamp. Sa skal der selvfolgelig vare huse til bornene. 6 born i hvert hus og en husmor, der tager sig sarligt af de 6.