fredag den 14. december 2007

mere om Ethiopien

Jeg skrev en mail til hende med Ethiopien-artiklen. Hun har lige svaret i dag. Hun skrev at det er regntid i det sydlige Ethiopien om sommeren og at det i det hele taget er svært at komme rundt der på egen hånd, fordi der ikke er nogen offentlig trafik. Hun havde ikke nogen ture selv på den tid af året, og hun skrev, at de fleste ture starter ud fra Adis. Så det vil nok i det hele taget blive ret svært for mig at kombinere en Ethiopientur med Kenyaturen.
Det er meget godt...eller ikke godt, men...altså så ærgrer jeg mig ikke ligeså meget. Jeg kan jo altid forhøre mig i Nairobi om der er nogen bureauer der, der arrangerer rejser der går ind i Omo-Valley i Ethiopien. Jeg tager den bare lidt med ro.

I morgen skal jeg med Magnilds til kobberbryllup hos Pinger. Så skal jeg have kameraet med. Glæder mig til at øve mig.