Tilbage i virkeligheden

Jeg kan ligeså godt indrømme det med det samme! Jeg er i skole og jeg følger ikke med. Det er fordi det er et kedeligt oplæg og det er for svært, ikke fordi jeg i tankerne stadig befinder mig i Kenya. Nøj, tænk at det skulle ske, at jeg landede. Jeg skriver oven i købet æ'er, ø'er og å'er. Jeg er holdt op med at tale engelsk til alle og enhver, og jeg drømmer igen på dansk.

Det har taget sin tid, men jeg er langt om længe faldet til og jeg har fået bearbejdet nogle af alle de psykisk invaderende oplevelser jeg har været udsat for. Tingene er kommet lidt på afstand.

De første uge var hårdest og jeg rent ud sagt hadede Danmark. Sådan havde jeg det ikke sidste gang jeg var af sted, hvor jeg opdagede hvor dejlig et sted Danmark er og fik lyst til at invitere alle mine internationale venner hertil. Denne gang kom jeg hjem og følte at DK var et fremmed land og danskerne mine fjender. Jeg gik rundt som en zombie med nerverne uden på pelsen og kunne eksplodere i tårer hvert øjeblik.
Jeg havde ikke lyst til at lave noget som helst. Jeg ville bare tilbage. Jeg ville hjem.

Men jeg måtte jo videre, og Cristina og jeg gik igang med at planlægge en tur til Sverige. Vi tog toget til Hässleholm og begav os ud på en skøn vandretur gennem de smukke svenske skove og landskaber. Vi vandrede i 3 dage og overnattede undervejs på en tilfældig mark og på øde shelterpladser i skoven. Vi hyggede os gevaldigt og jeg fik tid til at tygge mine oplevelser igennem endnu engang. Og jeg satte mig til rette i hjemturstoget som en ny og genfødt dansker.

Skolestarten var hård. Jeg var bestemt ikke klar. Jeg var blevet i tvivl om det var det jeg ville. Hvad skal jeg rende rundt for i den danske folkeskole og knokle med danske unger, der vil skide på deres skolegang, når Kiberas udsatte børn virkelig mangler mig i deres billedskole? Og hvorfor skal jeg (som jeg burde netop nu) diskutere brugen af statistikundervisning i folkeskolen, når jeg kunne diskutere fordelingen af midlerne til h.h.v Kvindegruppe, børnehjem og sportsaktiviteter for gadebørn?

Men nu er jeg startet og det er godt. Jeg har genfundet interessen for de fleste fag igen og jeg glæder mig til jeg om kort tid skal starte planlægningen af mit næste praktikforløb, hvor jeg skal ud i musik og idræt. Desuden er jeg glad for min danske hverdag. Jeg sætter stor pris på at vågne op til mit 'familien kakkebøf-liv' med Cristina om morgenen og drikke te til morgenmaden og over aftenens lektie-'hygge' og samtale om dagens tanker og oplevelser.

Og hvad så nu? Jeg er glad igen og fyldt med gåpåmod. Jeg har masser af planer for den nærmeste fremtid og jeg glæder mig meget og glæder mig over at jeg har muligheden for at gøre de ting jeg har lyst til. Nu har jeg snart fødselsdag og jeg glæder mig til at lave kenyansk mad til jer, der kommer. Jeg har næsten dagligt kontakt med Silas, der er flyttet hjem til Embu og kan berette at livet i Kenya går videre på godt og ondt. Jeg føler mig priviligeret. Livet i kenya er ikke en dans på lutter lagkage.