Da vi kom hjem fra i forgars efter Kiberabesoget var vi begge meget tratte. trafikken er sindssyg og jeg havde hovedpine efter at indande den kulsorte udstodning. Men vi havde masser af arbejde inden vi kunne ga i seng. Vi havde jo den kampe pose med smykker med hjem og flere smykker som Benja havde haft med hjem en anden dag og sa de smykker han selv havde lavet (og som jeg har hjulpet lidt med). De skulle talles op, bogfores og have markater pa. sa pakkede vi dem ned i en papkasse. De er nu sendt til Frankrig.
Det er meget forskelligt hvad jeg synes om Kabiria (pas pa ikke at blande Kabiria og Kibera sammen...det er ikke det samme, selv om jeg nu synes at Kabiria ogsa er meget slem og slumagtig). I gar syntes jeg der var herligt. Det er egentlig en dejlig og spandende tur fra huset til skolen, selvom der er langt, hvis man bare ikke farer vild, og hvis man ikke var sa skindende hvid. Mzungu, Mzungu, Mzungu. Hele tiden. Og det er ikke kun bornene der raber det. Nar Benja ikke er sammen med mig er de voksne lige sa slemme. Og mandene pifter og vil giftes. skolebornene blive tavse og stopper deres samtale for at glo. Sa snart de er forbi, fniser de bag min ryg. Men bortset fra det er her spandende. Masser af liv overalt. Der bliver malet, lavet mad, grillet majs, gravet, fejet, flettet har (bornene rorer hele tiden ved mit har...hvis de bare vidste at jeg ogsa synes at deres har er spandende og ogsa har lyst til at rore ved dem...), stegt samosa...alt sammen pa gaden. Den rode, stovede gade. foj, hvor bliver man beskidt og rod. I dag har jeg Bens bukser pa, fordi mine egne er sa beskidte og det er for koldt til shorts. Jeg ville gerne tage en masse billeder af gadelivet i Kabiria, men jeg synes ligesom jeg tiltrakker mig nok opmarksomhed i forvejen.
Priserne pa cigaretter er steget. Benja lapper sine knakkede cigaretter med malertape.
I gar tog jeg et skont bad da jeg kom hjem fra skole. Man bliver sindssygt beskidt af den tur. Et koldt bad. det er svart i en opvaskebalje. Jeg havde en fin dag i skolen. Teacher Stella (jeg kan ikke komme mig over at larerne tiltaler hinanden sadan) bad mig tegne i alle bornenes hafter. hun pejede og forklarede. Bag, Pencil, Ruler, Book. Ved siden af hinanden pa overste linie. Sa det gjorde jeg. og jeg gjorde mig umage. og det tog lang tid. Da jeg var fardig og hun sa det, sagde hun 'Du har tegnet det smat. Det skal vare stort, sa de kan farvelagge.' Sa matte jeg jo bare gore det om igen. Hakuna Matata. Sa jeg kan bare love jer for at jeg er god til at tegne Bags, Pencils, Rulers and Books. For soren. Hun er altsa grov. Forleden rabte hun gennem klassen 'Du skriver ikke U nicely' og sa var det pludselig ikke godt nok at skrive u'er som jeg har lart det pa tavleskrivekursus pa seminariet. Men det ma hun jo selv om. Mine flueben er heller ikke gode nok. Det gor det heller ikke nemmere at tavlen er rynket og ujavn og at kridtet er af darlig kvalitet. Men pyt. Det er en skag oplevelse og jeg morer mig indvendigt, nar hun opforer sig sadan. Jeg morer mig ogsa nar hun flipper helt bongo over at jeg ikke er kristen. For sjov fortalte jeg om den nordiske mytologis skabelsesberetning. For soren, hun flippede. haha. Jeg kan vist godt droppe at undervise ungerne i det. Jeg smider mine papirer og forberedelse ud med det samme. Hun har ondt af mig, fordi jeg ikke ved hvem min fader i himlen er. Og hun flipper bongo igen nar jeg siger at jeg tror pa mig selv og at det var mine foraldre, who created me. Sa skal I bare lige vide, at ingen danske born kommer fra darligt stillede familier, vi har ingen born med alkoholiserede foraldre, ingen modre ammer og danskere er ikke kristne. Stakkels os at vi ikke ved hvem vores fader i himlen er.
Noget jeg til gengald ikke morer mig over, er nar hun beordrer bornene op pa rakke. En efter en skal de ga frem og fa et slag med spanskroret over fingrene. Nogen af bornene grader. Nogen slikker sig over handen bagefter og jeg sa at nogen af dem havde hvide striber over handfladerne. Men det er jo bare ganske almindelig disciplin, siger Teacher Stella 'og det gor jo ikke ondt'.
Men hun fortalte om en anden larer, de havde haft, der lod endnu varre. En af bornene var blevet pisket, fordi han havde tabt en 1 cm kridtstump pa gulvet sa den var knakket. Det var gud der tog hende til sig, da hun blev for ond.
fredag den 13. juni 2008
Benjas projekt
Endelig begynder jeg at forsta Benjas arbejde.YVC er bare en lille brik i en kampe plan han har. Han har et eneste mal i livet: han vil bygge og administrere et bornehjem. Det vidste jeg godt, men jeg troede bare det var en uopnaelig drom. Pa et tidspunkt startede han en youth group i Kibera (som jeg nu har faet bekraftet er den 2. storste slum i afrika). Malet var at andre livet for nogle af de unge der, der har et meget hardt liv med store kampe udfordringer. De arrangerede forskellige aktiviteter der skulle gore livet vard at leve. Som en del af dette projekt, begyndte de at lave smykker. De unge kunne nu tjene penge pa at lave noget i stedet for at lave kriminalitet. Smykkerne salges til kenyanere, der kan salge dem videre til turister i fx mombasa, til turister og til venner i udlandet, der kan salge dem videre. overskuddet gik til at udvikle gruppen til organisationen YVC. Benja er lederen af yvc. Formalet er, udover at fortsatte velgorenhedsarrangementerne (blandt andet vores bornehjemsbesog), at gore sig kendt by the government, sa han senere kan fa tilladelse til at drive det bornehjem han drommer om. Det galder om at have et godt rygte. Der udover er der nogle andre projekter, der skal fa det hele til at kore. Blandt andet vil han starte en forretning, der skal handle med tormad, som bonner og majs, malk, ag og hons. Han kan kobe det billigt i sin hjemegn Embu, og det er abentbart ting, der salger godt. Hans far, der dode da han var 12, har efterladt ham et stykke land i Embu, sa han har allerede et sted at bygge og har tegnet en byggeplan. Hvis alt gar vel starter byggeriet om et ar og han har startet en fond til indsamling. Han har brug for 1,5 mil Ksh. Han skal selv bo pa hjemmet med sin familie. Der skal ogsa vare plads til at frivillige fra YVC kan bo der i perioder. YVC arrangerer allerede nu workcamps og senere bliver en af workcampsne en bornehjemsbyggeworkcamp. Sa skal der selvfolgelig vare huse til bornene. 6 born i hvert hus og en husmor, der tager sig sarligt af de 6.
onsdag den 11. juni 2008
Imani Childrens Home, Kibera Slum og skolestart...og lidt af hvert
Det er ikke nemt at komme paa internettet her. Har varet pa for, men det virker ikke, sa I ma vabne jer med talmodighed.
Jeg har taget bad i en balge to gange, vasket har en gang, og vasker ansigt og fodder hver dag...sa renligheden er allerede bedre end sidst. selvom forholdene at bade under er varre. Desuden bliver den gronne lort ved med at komme igen hver dag.
Tilgengald har jeg fundet ud af at vandet fra bronden kun er til at vaske sig i. Det vand vi drikker kommer fra en pumpe i noget jeg kalder kulibuli center (kan aldrig huske hvad det hedder, men noget i retning af kulibuli)
Jeg har faaet kontakt til Silas, men har ikke modt ham endnu. nu ma vi se om det lykkes. Han har mistet sin telefon. Det gor det jo ikke ligefrem lettere.
I lordags var vi pa besog pa et bornehjem. Benjas organisation arrangerer forskellige begivenheder og aktiviteter for 'the needy'. Denne gang gik turen til Imani Childrens home. Desv;rre gik turen ikke helt som planlagt. Det der med aftaler dur kenyanere bare obsolut ikke til. Vi havde aftalt (og de har abenbart et eller andet kodeord de bruger nar de renfaktisk mener den tid de siger og ikke 'african time') at vi skulle modes klokken 9 sharp. vi skulle vare 15 personer. Mig Ben og Kamau var ved biffen klokke 9. vi ventede pa Herbert i laaaang tid. Den blev 11 for vi kom af sted. vi skulle vare pa hjemmet klokken 10. Rehab (ja, det hedder hun, det er et Swahili navn.) skulle hente os og folge os det sidste stykke. Hun kom ikke. vi tog en anden Matatu (lille bus) og var fremme kl 12. Ingen af de andre kom. det endte med at vi var 7. Vi blev vist rundt pa hjemmet og blev enige om at det faktisk var et rigtig godt sted for bornene. Personligt ville jeg heller bo der uden mine foraldre en med mine foraldre i Nairobi, som er meget meget slem. Det virkede ikke umiddelbart som om de manglede noget, eller var sarligt 'needy'. Forholdene var rigtig gode taget i betragtning...
Vi blev sat til forskelligt arbejde. Jeg fejede grusstien sammen med Kamau og Herbert og vi folte os rigtig dumme, for man kunne absolut ikke se forskel bagefter. Men personalet var glade. Bagefter legede vi med de mindste born. De var meget sode og vidunderlige. Havde lyst til at stoppe et par stykker i min taske og tage dem med hjem. Isar to af dem var helt...
na, men de lugtede ikke sa godt, sa jeg besluttede mig for at lade vare. De var allesammen meget kontaktsyge og ville meget gerne holdes og kales. Jeg tror ikke de far sa meget personlig kontakt som man kunne onske sig. Til sidst optradte de storre born for os med dans og akrobatik og vi gav dem alle blyanter og balloner inden vi tog hjem.
Sondag tog vi til Kibera (vist nok afrikas 2. storste slum) for at aflevere et brev til Bensons (en kenansk gut jeg modte i dk inden jeg to af sted) foraldre. Da vi narmede os stoppede Benja op...han sagde han kunne fole der var noget going on. Jeg markede efter og kunne ogsa marke det. Det var som om der noget summede mellem folk. Vi skyndte os ind. fandt ved et tilfalde Moren i udkanten (hun var nemlig ikke hjemme). Vi skyndte os i al hast ud igen efter hun fortalte os at to drenge var blevet drabt af nogen fra en rivaliserende stamme.
Pa vej hjem modte vi en gammel mand, som Ben ikke ville hilse pa. Efter at have skandtes med konen i 6 maneder, stak hun af uden bornene. Benja sa bornene fredag. Ingen sa dem lordag. Sondag stak manden af efter at have last doren og sat ild til huset. Ben og de andre naboer sparkede doren ind og fandt bornene drabt. Landsbyens folk fandt manden og slog ham nasten ihjel. De sparkede til hans hoved som til en fodbold og alle stedet. Politiet hentede ham, men han blev losladt efter 2 maneder. Ben og de andre naboer gik sammen om at leje hans hus for at undga at han kunne flytte ind igen.
Benja kan spise ananas med fingrene uden at fa fedtede fingre.
Han spiser normalt kun en gang om dagen. Kan godt forsta han er sa tynd. bare skind og ben og hans kindben star ud af ansigtet pa ham sa det ligner et kranium.
Men sa lange jeg er her far vi god og varieret mad. (bare rolig, mor). Mange forskellige gronsager og bonner og ris (med larver) og kartofler og frugt og chapati (fladbrod) og mandazi.
Der er kommet et lille brandhul i min sovepose. tror det kommer fra en af larverne, der faldt ned da Ben brandte dem.
Det er super duper koldt. Er gaet over til lange bukser, fleecetroje og sokker. Ben siger at ingen her synes det ser dumt ud med sokker i sandalerne...det er da altid noget. jeg tror ogsa jeg ma ha Melas silke-inder-sovepose i brug.
Jeg har faaet store vabler pa fodderne af at ga til og fra skole. mine sandaler er vist ikke sa gode mere. det tager 45 min nar jeg gar sa hurtigt jeg kan. Men pa vej til skole gar jeg ikke sa hurtigt. vil helst ikke komme for tidligt, og eftersom ingen her tager det sa tungt om man kommer for sent, kan jeg ligesa godt benytte mig af det. Jeg ved godt hvor de har det fra. Bornene moder kl 8.15. hvis da altsa ikke kommer for sent. men alle slentrer bare lidt rundt til at starte med, sa de starter forst klokken ca 9.30. De er i skole i sa mange timer. indtil klokken 16, og de nar bare SA lidt. Dette er fx hvad 1. kl nar i lobet af en dag:
En efter en kommer de op og far rettet hjemmeopgaver af lareren. Imens venter de andre. Jeg skrev 10 satninger pa tavlen med et manglende ord i hver. Der er to valgmuligheder til hver. Eleverne skriver af og udfylder. Sa fik de 9 gangestykker, som de skrev af og regnede. En efter en fik rettet opgaverne mens de andre ventede. (der kom mit hoved alligevel pa overarbejde...det der med at gange i hovedet er ikke lige mig...men jeg klarede det). 10 nye satninger og 10 nye gangestykker som blevet skrevet af og gemt til hjemmearbejde. Tak for i dag.
De forstar ikke halvdelen af det de skriver, sa udfyldningerne er rent g;tteri. De satninger de skriver er under et eller andet fag, fx Science (og det har absolut ikke noget med Science at gore...tror maske det svarer lidt til vores 'natur/teknik' bare meget meget ringe). En Sciencesatning kan vare 'our nails should be short and clean'. I faget CRE eller hvad det nu hed (kristendom af en art) ku en satning v;re '.....created all'. Hvis de skriver 'man', skal jeg rette dem. 'no, God created everything.' Det falder mig meget unaturligt. Det er heldigt jeg ikke havde forventet at denne praktik skulle bidrage til at gore mig til en bedre larer. sa var jeg blevet slemt skuffet.
Desvarre svinger jeg ikke super godt med Teacher Stella. Hun raber sa hojt. hendes stemme er pa fuld volumen hele tiden. Det er ikke til at holde ud. Hun far bornene til at grade. Hvis ikke de opforer sig ordentligt, far de en lussing eller bliver nevet i kinden eller hevet i oret. Jeg havde umiddelbart troet at i lande hvor den slags afstraffelse er lovligt, ville bornene vare mere disciplinerede. Men nej, bornene i de klasser jeg har varet i praktik i i dk har faktisk varet bedre. Sa jeg er hermed fuldstandig overbevist om at fysisk afstraffele ikke er metoden. Sa har jeg da lart noget. i det mindste.
Bornene kan godt lide mig. Jeg har det sjovt med dem. De nyder meget at fa lidt friske indputs og en larer der kan finde pa at tegne en tegning ved siden af satningerne. Jeg nyder ogsa dem.
Men fem dage om ugen er meget og jeg er blevet enig med Ben om, at onsdag er my day off.
I dag var vi i Kibera igen. Denne gang med storre succes. Ben og Herbert viste mig hvor alt havde varet brandt ned under 'krigen'. Det var slemt. Og kibera er slem i forvejen. Jeg tror det er det sidste sted pa jorden jeg ville flytte hen. Jeg ved ikke hvordan jeg kan forklare hvordan der er det og jeg kan ikke engang tage billeder der. Der er en lille flod der lober igennem. Pa den ene side holder kikuyo tibe til og pa den anden side luo. Det var dem der bekrigede hinanden efter valget. En af Bens bekendte er kikuyo og derfor lys i huden. Han bor pa luo siden af floden og kunne derfor ikke ga ud af sit hus i over en uge. Det var ham der fulgte os rundt derinde. Ben pejede ud for mig hvor han har boet, og selv om han har boet der, matte vi have vennen til at folge os for ikke at fare vild. Vi skulle besoge vennens mor som havde en lille biks hvor hun salger smykker og torklader. Det hele foregik pa swahili (eller var det kikuyo) sa jeg fattede ikke meget, men Ben og Herbert kobte for rigtig, rigtig mange penge. Jeg ved ikke hvad meningen med det var.
Alle steder hvor jeg kommer raber folk efter mig. Det er mest bornene, men nar jeg er alene raber de voksne ogsa. De unge mand giver mig deres navn og nummer og tilbyder mig agteskab og fortaller mig at jeg er cute.
Nairobi er en meget stressende by. og selvom man kommer lidt uden for er det stadig slemt. Det sted Benja bor er ligesa slemt (faktisk synes jeg det minder lidt om Kibera) og det kan godt foles lidt klastrofobisk fordi der ikke er sa meget plads. Jeg savner Shartukas (der hvor jeg var sidst) fred og ro.
Men jeg oplever en masse spandende og det er godt at opleve andre sider af Kenya end hvad jeg oplevede sidst.
Haber pa en masse mails.
Jeg har taget bad i en balge to gange, vasket har en gang, og vasker ansigt og fodder hver dag...sa renligheden er allerede bedre end sidst. selvom forholdene at bade under er varre. Desuden bliver den gronne lort ved med at komme igen hver dag.
Tilgengald har jeg fundet ud af at vandet fra bronden kun er til at vaske sig i. Det vand vi drikker kommer fra en pumpe i noget jeg kalder kulibuli center (kan aldrig huske hvad det hedder, men noget i retning af kulibuli)
Jeg har faaet kontakt til Silas, men har ikke modt ham endnu. nu ma vi se om det lykkes. Han har mistet sin telefon. Det gor det jo ikke ligefrem lettere.
I lordags var vi pa besog pa et bornehjem. Benjas organisation arrangerer forskellige begivenheder og aktiviteter for 'the needy'. Denne gang gik turen til Imani Childrens home. Desv;rre gik turen ikke helt som planlagt. Det der med aftaler dur kenyanere bare obsolut ikke til. Vi havde aftalt (og de har abenbart et eller andet kodeord de bruger nar de renfaktisk mener den tid de siger og ikke 'african time') at vi skulle modes klokken 9 sharp. vi skulle vare 15 personer. Mig Ben og Kamau var ved biffen klokke 9. vi ventede pa Herbert i laaaang tid. Den blev 11 for vi kom af sted. vi skulle vare pa hjemmet klokken 10. Rehab (ja, det hedder hun, det er et Swahili navn.) skulle hente os og folge os det sidste stykke. Hun kom ikke. vi tog en anden Matatu (lille bus) og var fremme kl 12. Ingen af de andre kom. det endte med at vi var 7. Vi blev vist rundt pa hjemmet og blev enige om at det faktisk var et rigtig godt sted for bornene. Personligt ville jeg heller bo der uden mine foraldre en med mine foraldre i Nairobi, som er meget meget slem. Det virkede ikke umiddelbart som om de manglede noget, eller var sarligt 'needy'. Forholdene var rigtig gode taget i betragtning...
Vi blev sat til forskelligt arbejde. Jeg fejede grusstien sammen med Kamau og Herbert og vi folte os rigtig dumme, for man kunne absolut ikke se forskel bagefter. Men personalet var glade. Bagefter legede vi med de mindste born. De var meget sode og vidunderlige. Havde lyst til at stoppe et par stykker i min taske og tage dem med hjem. Isar to af dem var helt...
na, men de lugtede ikke sa godt, sa jeg besluttede mig for at lade vare. De var allesammen meget kontaktsyge og ville meget gerne holdes og kales. Jeg tror ikke de far sa meget personlig kontakt som man kunne onske sig. Til sidst optradte de storre born for os med dans og akrobatik og vi gav dem alle blyanter og balloner inden vi tog hjem.
Sondag tog vi til Kibera (vist nok afrikas 2. storste slum) for at aflevere et brev til Bensons (en kenansk gut jeg modte i dk inden jeg to af sted) foraldre. Da vi narmede os stoppede Benja op...han sagde han kunne fole der var noget going on. Jeg markede efter og kunne ogsa marke det. Det var som om der noget summede mellem folk. Vi skyndte os ind. fandt ved et tilfalde Moren i udkanten (hun var nemlig ikke hjemme). Vi skyndte os i al hast ud igen efter hun fortalte os at to drenge var blevet drabt af nogen fra en rivaliserende stamme.
Pa vej hjem modte vi en gammel mand, som Ben ikke ville hilse pa. Efter at have skandtes med konen i 6 maneder, stak hun af uden bornene. Benja sa bornene fredag. Ingen sa dem lordag. Sondag stak manden af efter at have last doren og sat ild til huset. Ben og de andre naboer sparkede doren ind og fandt bornene drabt. Landsbyens folk fandt manden og slog ham nasten ihjel. De sparkede til hans hoved som til en fodbold og alle stedet. Politiet hentede ham, men han blev losladt efter 2 maneder. Ben og de andre naboer gik sammen om at leje hans hus for at undga at han kunne flytte ind igen.
Benja kan spise ananas med fingrene uden at fa fedtede fingre.
Han spiser normalt kun en gang om dagen. Kan godt forsta han er sa tynd. bare skind og ben og hans kindben star ud af ansigtet pa ham sa det ligner et kranium.
Men sa lange jeg er her far vi god og varieret mad. (bare rolig, mor). Mange forskellige gronsager og bonner og ris (med larver) og kartofler og frugt og chapati (fladbrod) og mandazi.
Der er kommet et lille brandhul i min sovepose. tror det kommer fra en af larverne, der faldt ned da Ben brandte dem.
Det er super duper koldt. Er gaet over til lange bukser, fleecetroje og sokker. Ben siger at ingen her synes det ser dumt ud med sokker i sandalerne...det er da altid noget. jeg tror ogsa jeg ma ha Melas silke-inder-sovepose i brug.
Jeg har faaet store vabler pa fodderne af at ga til og fra skole. mine sandaler er vist ikke sa gode mere. det tager 45 min nar jeg gar sa hurtigt jeg kan. Men pa vej til skole gar jeg ikke sa hurtigt. vil helst ikke komme for tidligt, og eftersom ingen her tager det sa tungt om man kommer for sent, kan jeg ligesa godt benytte mig af det. Jeg ved godt hvor de har det fra. Bornene moder kl 8.15. hvis da altsa ikke kommer for sent. men alle slentrer bare lidt rundt til at starte med, sa de starter forst klokken ca 9.30. De er i skole i sa mange timer. indtil klokken 16, og de nar bare SA lidt. Dette er fx hvad 1. kl nar i lobet af en dag:
En efter en kommer de op og far rettet hjemmeopgaver af lareren. Imens venter de andre. Jeg skrev 10 satninger pa tavlen med et manglende ord i hver. Der er to valgmuligheder til hver. Eleverne skriver af og udfylder. Sa fik de 9 gangestykker, som de skrev af og regnede. En efter en fik rettet opgaverne mens de andre ventede. (der kom mit hoved alligevel pa overarbejde...det der med at gange i hovedet er ikke lige mig...men jeg klarede det). 10 nye satninger og 10 nye gangestykker som blevet skrevet af og gemt til hjemmearbejde. Tak for i dag.
De forstar ikke halvdelen af det de skriver, sa udfyldningerne er rent g;tteri. De satninger de skriver er under et eller andet fag, fx Science (og det har absolut ikke noget med Science at gore...tror maske det svarer lidt til vores 'natur/teknik' bare meget meget ringe). En Sciencesatning kan vare 'our nails should be short and clean'. I faget CRE eller hvad det nu hed (kristendom af en art) ku en satning v;re '.....created all'. Hvis de skriver 'man', skal jeg rette dem. 'no, God created everything.' Det falder mig meget unaturligt. Det er heldigt jeg ikke havde forventet at denne praktik skulle bidrage til at gore mig til en bedre larer. sa var jeg blevet slemt skuffet.
Desvarre svinger jeg ikke super godt med Teacher Stella. Hun raber sa hojt. hendes stemme er pa fuld volumen hele tiden. Det er ikke til at holde ud. Hun far bornene til at grade. Hvis ikke de opforer sig ordentligt, far de en lussing eller bliver nevet i kinden eller hevet i oret. Jeg havde umiddelbart troet at i lande hvor den slags afstraffelse er lovligt, ville bornene vare mere disciplinerede. Men nej, bornene i de klasser jeg har varet i praktik i i dk har faktisk varet bedre. Sa jeg er hermed fuldstandig overbevist om at fysisk afstraffele ikke er metoden. Sa har jeg da lart noget. i det mindste.
Bornene kan godt lide mig. Jeg har det sjovt med dem. De nyder meget at fa lidt friske indputs og en larer der kan finde pa at tegne en tegning ved siden af satningerne. Jeg nyder ogsa dem.
Men fem dage om ugen er meget og jeg er blevet enig med Ben om, at onsdag er my day off.
I dag var vi i Kibera igen. Denne gang med storre succes. Ben og Herbert viste mig hvor alt havde varet brandt ned under 'krigen'. Det var slemt. Og kibera er slem i forvejen. Jeg tror det er det sidste sted pa jorden jeg ville flytte hen. Jeg ved ikke hvordan jeg kan forklare hvordan der er det og jeg kan ikke engang tage billeder der. Der er en lille flod der lober igennem. Pa den ene side holder kikuyo tibe til og pa den anden side luo. Det var dem der bekrigede hinanden efter valget. En af Bens bekendte er kikuyo og derfor lys i huden. Han bor pa luo siden af floden og kunne derfor ikke ga ud af sit hus i over en uge. Det var ham der fulgte os rundt derinde. Ben pejede ud for mig hvor han har boet, og selv om han har boet der, matte vi have vennen til at folge os for ikke at fare vild. Vi skulle besoge vennens mor som havde en lille biks hvor hun salger smykker og torklader. Det hele foregik pa swahili (eller var det kikuyo) sa jeg fattede ikke meget, men Ben og Herbert kobte for rigtig, rigtig mange penge. Jeg ved ikke hvad meningen med det var.
Alle steder hvor jeg kommer raber folk efter mig. Det er mest bornene, men nar jeg er alene raber de voksne ogsa. De unge mand giver mig deres navn og nummer og tilbyder mig agteskab og fortaller mig at jeg er cute.
Nairobi er en meget stressende by. og selvom man kommer lidt uden for er det stadig slemt. Det sted Benja bor er ligesa slemt (faktisk synes jeg det minder lidt om Kibera) og det kan godt foles lidt klastrofobisk fordi der ikke er sa meget plads. Jeg savner Shartukas (der hvor jeg var sidst) fred og ro.
Men jeg oplever en masse spandende og det er godt at opleve andre sider af Kenya end hvad jeg oplevede sidst.
Haber pa en masse mails.
fredag den 6. juni 2008
Nairobi
Sa er jeg havnet i Nairobi. Det var en fin tur herned uden nogen problemer. I lufthavnen hjalp en mand mig med at checke ud...og nar man far hjalp af en kenyaner kan man godt regne med at alting tager lidt langere tid. Men jeg kom da ud. Benjamin ventede pa mig samme med sin nabo og ven Kamau, som jeg allerede har snakket en del med. Han blev fardig som larer for 3 dage siden, sa han var glad. Vi har diskuteret uddannelse og skole og det er meget spandende.
Jeg fik lov til at beholde min spaghette med kodsovs efter et grundigt tjek. Det blev min sultne, flyvermad-hadende mave meget glad for. Der var ikke mange med flyveren, sa jeg havde to pladser for mig selv. Flere rakker var der fire ledige sader, sa jeg ville snige mig derover for at kunne ligge ned og sove. Jeg var ikke hurtig nok. Ligesa snart spand-baltet-skiltet slukkede sprang folk op og snuppede dem. Sa jeg matte 'nojes' med to.
Vejret var meget klart over Dk, sa jeg kunne se landskabet meget tydeligt. det var meget imponerende. Jeg kunne se mon, og falter og lolland. og det hele. jeg opdagede at lolland ligger langere syd pa end jeg troede. og hvad mon de fem sma oer, der ligger mellem lolland og dk hedder. Desuden var langeland breder end jeg troede. Meget fascinerende.
Efter et par timer hos Benja (som bor i et omrade i udkanten af Nairobi, der hedder Kabiria) tog han ind til centrum for at arbejde og jeg blev i hjemme for at slappe lidt af. Jeg laste Erik Menneskeson.
I gaar tog vi begge ind til centrum for at 'arbejde'. Jeg kan endnu ikke helt se hvori arbejdet bestaar. Hans kollega var der. de tandte computeren...snakkede lidt...slukkede computeren igen...og sa gik vi. Vi rendte rundt. Forst i banken, sa pa posthuset. og tilbage og frem og tilbage. tilsidst var jeg lige ved at smalte. Jeg overvejer om forfatteren af 'Kenya' nogensinde selv har varet i Nairobi. Hvordan kan han skrive at her er koldt. Det er regntid. Long rains. Men hvad det betyder, ved jeg ikke, for det regner ikke. det er overskyet lidt. men kun lidt. og ellers er her bare varmt. Selvom det forst var koldt. koldt nok til at jeg havde lange bukser pa...og det siger jo ikke sa lidt.
Man skal ikke vare sart hvis man skal bo privat i Kenya. Toilettet her er even varre end sidst jeg var her. Benjamin deler 'gaar', bad og toilet med en del andre familier. Toilettet er et skur af bolgeblikblader og et hul i jorden. En af de andre skider (las ikke videre hvis du er sart) gront og rammer forbi hullet. fa meter fra toilettet er bronden hvor vi fisker vandet op.
I gaar fik vi ris. inden man koger risen sorterer man urenheder fra. indklusiv larver der kravler rundt og smasker sig.
Benjamin har strom i sit blikhus fra kl 18 til 8 om morgenen. Det gar ud hele tiden. Han siger at det er naar nogen har for mange el-ting i gang af gangen. Nar det sker siger han. 'fuck you', mens jeg overvejer om ikke det skete fordi han tandte for sit tv. Ja, du laste rigtigt. Benja har faet tv. et lillebittebittebitte sorthvid fjernsyn. ved ikke hvor han har det fra. Og for at det ikke skal vare logn> han har ogsa baerbar computer. Lyset ryger ogsa nar han tander for den. Han har ogsa en cd afspiller der ikke kan skrues ned for, sa jeg lever i et discotek. Han har ogsa faet sig ne mobil. I kan vist godt forsta pa det hele at han klare sig bedre okonomisk end sidst jeg var her. det er godt for ham. fatter bare ikke hvor han far pengende fra. Hans arbejde er ulonnet. Han laver vist nogle smykker som han salger til en i Frankrig.
Senere pa eftermiddagen efter at have rendt rundt lange, tog vi hen og besogte den skole jeg skal undervise pa. Den ligger i n;rheden af Benjas hus, og er alts[ ikke den skt Johns i Kibera som ellers var planen. Det er lidt argerligt, for der er kun 1. og 2. klasse og de er meget darlige til engelsk, sa maske far jeg slet ikke brug for alt det jeg havde forberedt.
Det var ikke sa sjovt at besoge skolen. Lareren fik hver eneste elev til at ga helt alene op og give mig handen og sige 'my name is...'. det kunne de ikke lide. Men jeg tror at arbejdet de naste tre uger bliver rigtig godt, sa jeg glader mig.
Jeg fik lov til at beholde min spaghette med kodsovs efter et grundigt tjek. Det blev min sultne, flyvermad-hadende mave meget glad for. Der var ikke mange med flyveren, sa jeg havde to pladser for mig selv. Flere rakker var der fire ledige sader, sa jeg ville snige mig derover for at kunne ligge ned og sove. Jeg var ikke hurtig nok. Ligesa snart spand-baltet-skiltet slukkede sprang folk op og snuppede dem. Sa jeg matte 'nojes' med to.
Vejret var meget klart over Dk, sa jeg kunne se landskabet meget tydeligt. det var meget imponerende. Jeg kunne se mon, og falter og lolland. og det hele. jeg opdagede at lolland ligger langere syd pa end jeg troede. og hvad mon de fem sma oer, der ligger mellem lolland og dk hedder. Desuden var langeland breder end jeg troede. Meget fascinerende.
Efter et par timer hos Benja (som bor i et omrade i udkanten af Nairobi, der hedder Kabiria) tog han ind til centrum for at arbejde og jeg blev i hjemme for at slappe lidt af. Jeg laste Erik Menneskeson.
I gaar tog vi begge ind til centrum for at 'arbejde'. Jeg kan endnu ikke helt se hvori arbejdet bestaar. Hans kollega var der. de tandte computeren...snakkede lidt...slukkede computeren igen...og sa gik vi. Vi rendte rundt. Forst i banken, sa pa posthuset. og tilbage og frem og tilbage. tilsidst var jeg lige ved at smalte. Jeg overvejer om forfatteren af 'Kenya' nogensinde selv har varet i Nairobi. Hvordan kan han skrive at her er koldt. Det er regntid. Long rains. Men hvad det betyder, ved jeg ikke, for det regner ikke. det er overskyet lidt. men kun lidt. og ellers er her bare varmt. Selvom det forst var koldt. koldt nok til at jeg havde lange bukser pa...og det siger jo ikke sa lidt.
Man skal ikke vare sart hvis man skal bo privat i Kenya. Toilettet her er even varre end sidst jeg var her. Benjamin deler 'gaar', bad og toilet med en del andre familier. Toilettet er et skur af bolgeblikblader og et hul i jorden. En af de andre skider (las ikke videre hvis du er sart) gront og rammer forbi hullet. fa meter fra toilettet er bronden hvor vi fisker vandet op.
I gaar fik vi ris. inden man koger risen sorterer man urenheder fra. indklusiv larver der kravler rundt og smasker sig.
Benjamin har strom i sit blikhus fra kl 18 til 8 om morgenen. Det gar ud hele tiden. Han siger at det er naar nogen har for mange el-ting i gang af gangen. Nar det sker siger han. 'fuck you', mens jeg overvejer om ikke det skete fordi han tandte for sit tv. Ja, du laste rigtigt. Benja har faet tv. et lillebittebittebitte sorthvid fjernsyn. ved ikke hvor han har det fra. Og for at det ikke skal vare logn> han har ogsa baerbar computer. Lyset ryger ogsa nar han tander for den. Han har ogsa en cd afspiller der ikke kan skrues ned for, sa jeg lever i et discotek. Han har ogsa faet sig ne mobil. I kan vist godt forsta pa det hele at han klare sig bedre okonomisk end sidst jeg var her. det er godt for ham. fatter bare ikke hvor han far pengende fra. Hans arbejde er ulonnet. Han laver vist nogle smykker som han salger til en i Frankrig.
Senere pa eftermiddagen efter at have rendt rundt lange, tog vi hen og besogte den skole jeg skal undervise pa. Den ligger i n;rheden af Benjas hus, og er alts[ ikke den skt Johns i Kibera som ellers var planen. Det er lidt argerligt, for der er kun 1. og 2. klasse og de er meget darlige til engelsk, sa maske far jeg slet ikke brug for alt det jeg havde forberedt.
Det var ikke sa sjovt at besoge skolen. Lareren fik hver eneste elev til at ga helt alene op og give mig handen og sige 'my name is...'. det kunne de ikke lide. Men jeg tror at arbejdet de naste tre uger bliver rigtig godt, sa jeg glader mig.
fredag den 14. december 2007
mere om Ethiopien
Jeg skrev en mail til hende med Ethiopien-artiklen. Hun har lige svaret i dag. Hun skrev at det er regntid i det sydlige Ethiopien om sommeren og at det i det hele taget er svært at komme rundt der på egen hånd, fordi der ikke er nogen offentlig trafik. Hun havde ikke nogen ture selv på den tid af året, og hun skrev, at de fleste ture starter ud fra Adis. Så det vil nok i det hele taget blive ret svært for mig at kombinere en Ethiopientur med Kenyaturen.
Det er meget godt...eller ikke godt, men...altså så ærgrer jeg mig ikke ligeså meget. Jeg kan jo altid forhøre mig i Nairobi om der er nogen bureauer der, der arrangerer rejser der går ind i Omo-Valley i Ethiopien. Jeg tager den bare lidt med ro.
I morgen skal jeg med Magnilds til kobberbryllup hos Pinger. Så skal jeg have kameraet med. Glæder mig til at øve mig.
Det er meget godt...eller ikke godt, men...altså så ærgrer jeg mig ikke ligeså meget. Jeg kan jo altid forhøre mig i Nairobi om der er nogen bureauer der, der arrangerer rejser der går ind i Omo-Valley i Ethiopien. Jeg tager den bare lidt med ro.
I morgen skal jeg med Magnilds til kobberbryllup hos Pinger. Så skal jeg have kameraet med. Glæder mig til at øve mig.
tirsdag den 11. december 2007
torsdag den 6. december 2007
Ethiopien
Jeg så en artikel om Ethiopien i Politikens 'Vi Rejser'. Ej hvor skal alting bare drille og komme på de forkerte tidspunkter nogen gange.
Inden jeg købte min rejse (og sådan set stadigvæk), var min drøm at flyve til Nairobi i Kenya og efter praktikken rejse op gennem Nordkenya og ind i det sydvestlige Ethiopien. Jeg havde læst om både det nordlige Kenya og det sydlige Ethiopien og var helt solgt. Det skulle bare blive drømmerejsen. Jeg ville rejse op gennem det sydlige Ethiopien til Adis Abeba og flyve hjem derfra.
Men sådan skulle det ikke blive. For Hanne var bange. Hun turde ikke rejse derop alene. Jeg spurgte Signe om hun ville med. Det ville hun gerne, men det var ikke helt sikkert hun kunne og jeg følte at det hastede med at bestille flybilletter. Jeg prøvede at finde et rejseselskab på nettet så jeg kunne få mit ønske opfyldt uden at skulle gøre det alene, men jeg kunne ikke finde noget. Til sidst turde jeg ikke at vente længere med at bestille flybillet (af frygt for at prisen skulle stige for meget) og jeg besluttede mig for at 'nøjes' med Kenya.
Og netop som jeg har bestilt min returbillet til Nairobi læser jeg denne artikel om en dansk kvindes vidunderlige rejse i det sydlige Ethiopien. Og selvsamme kvinde har nu startet et bureau med rejser i netop det område jeg ønskede at rejse i.
Er det typisk?
Og bare lige for at gøre tingende lidt mere irriterende for mig selv har jeg så bestilt en rejse på 62 dage, hvorefter jeg opdager at mit forsikringsselskab kun vil dække 60 dage. lækkert.
Abonner på:
Opslag (Atom)