Nairobi

Sa er jeg havnet i Nairobi. Det var en fin tur herned uden nogen problemer. I lufthavnen hjalp en mand mig med at checke ud...og nar man far hjalp af en kenyaner kan man godt regne med at alting tager lidt langere tid. Men jeg kom da ud. Benjamin ventede pa mig samme med sin nabo og ven Kamau, som jeg allerede har snakket en del med. Han blev fardig som larer for 3 dage siden, sa han var glad. Vi har diskuteret uddannelse og skole og det er meget spandende.
Jeg fik lov til at beholde min spaghette med kodsovs efter et grundigt tjek. Det blev min sultne, flyvermad-hadende mave meget glad for. Der var ikke mange med flyveren, sa jeg havde to pladser for mig selv. Flere rakker var der fire ledige sader, sa jeg ville snige mig derover for at kunne ligge ned og sove. Jeg var ikke hurtig nok. Ligesa snart spand-baltet-skiltet slukkede sprang folk op og snuppede dem. Sa jeg matte 'nojes' med to.
Vejret var meget klart over Dk, sa jeg kunne se landskabet meget tydeligt. det var meget imponerende. Jeg kunne se mon, og falter og lolland. og det hele. jeg opdagede at lolland ligger langere syd pa end jeg troede. og hvad mon de fem sma oer, der ligger mellem lolland og dk hedder. Desuden var langeland breder end jeg troede. Meget fascinerende.

Efter et par timer hos Benja (som bor i et omrade i udkanten af Nairobi, der hedder Kabiria) tog han ind til centrum for at arbejde og jeg blev i hjemme for at slappe lidt af. Jeg laste Erik Menneskeson.

I gaar tog vi begge ind til centrum for at 'arbejde'. Jeg kan endnu ikke helt se hvori arbejdet bestaar. Hans kollega var der. de tandte computeren...snakkede lidt...slukkede computeren igen...og sa gik vi. Vi rendte rundt. Forst i banken, sa pa posthuset. og tilbage og frem og tilbage. tilsidst var jeg lige ved at smalte. Jeg overvejer om forfatteren af 'Kenya' nogensinde selv har varet i Nairobi. Hvordan kan han skrive at her er koldt. Det er regntid. Long rains. Men hvad det betyder, ved jeg ikke, for det regner ikke. det er overskyet lidt. men kun lidt. og ellers er her bare varmt. Selvom det forst var koldt. koldt nok til at jeg havde lange bukser pa...og det siger jo ikke sa lidt.

Man skal ikke vare sart hvis man skal bo privat i Kenya. Toilettet her er even varre end sidst jeg var her. Benjamin deler 'gaar', bad og toilet med en del andre familier. Toilettet er et skur af bolgeblikblader og et hul i jorden. En af de andre skider (las ikke videre hvis du er sart) gront og rammer forbi hullet. fa meter fra toilettet er bronden hvor vi fisker vandet op.
I gaar fik vi ris. inden man koger risen sorterer man urenheder fra. indklusiv larver der kravler rundt og smasker sig.

Benjamin har strom i sit blikhus fra kl 18 til 8 om morgenen. Det gar ud hele tiden. Han siger at det er naar nogen har for mange el-ting i gang af gangen. Nar det sker siger han. 'fuck you', mens jeg overvejer om ikke det skete fordi han tandte for sit tv. Ja, du laste rigtigt. Benja har faet tv. et lillebittebittebitte sorthvid fjernsyn. ved ikke hvor han har det fra. Og for at det ikke skal vare logn> han har ogsa baerbar computer. Lyset ryger ogsa nar han tander for den. Han har ogsa en cd afspiller der ikke kan skrues ned for, sa jeg lever i et discotek. Han har ogsa faet sig ne mobil. I kan vist godt forsta pa det hele at han klare sig bedre okonomisk end sidst jeg var her. det er godt for ham. fatter bare ikke hvor han far pengende fra. Hans arbejde er ulonnet. Han laver vist nogle smykker som han salger til en i Frankrig.

Senere pa eftermiddagen efter at have rendt rundt lange, tog vi hen og besogte den skole jeg skal undervise pa. Den ligger i n;rheden af Benjas hus, og er alts[ ikke den skt Johns i Kibera som ellers var planen. Det er lidt argerligt, for der er kun 1. og 2. klasse og de er meget darlige til engelsk, sa maske far jeg slet ikke brug for alt det jeg havde forberedt.
Det var ikke sa sjovt at besoge skolen. Lareren fik hver eneste elev til at ga helt alene op og give mig handen og sige 'my name is...'. det kunne de ikke lide. Men jeg tror at arbejdet de naste tre uger bliver rigtig godt, sa jeg glader mig.

mere om Ethiopien

Jeg skrev en mail til hende med Ethiopien-artiklen. Hun har lige svaret i dag. Hun skrev at det er regntid i det sydlige Ethiopien om sommeren og at det i det hele taget er svært at komme rundt der på egen hånd, fordi der ikke er nogen offentlig trafik. Hun havde ikke nogen ture selv på den tid af året, og hun skrev, at de fleste ture starter ud fra Adis. Så det vil nok i det hele taget blive ret svært for mig at kombinere en Ethiopientur med Kenyaturen.
Det er meget godt...eller ikke godt, men...altså så ærgrer jeg mig ikke ligeså meget. Jeg kan jo altid forhøre mig i Nairobi om der er nogen bureauer der, der arrangerer rejser der går ind i Omo-Valley i Ethiopien. Jeg tager den bare lidt med ro.

I morgen skal jeg med Magnilds til kobberbryllup hos Pinger. Så skal jeg have kameraet med. Glæder mig til at øve mig.

1-0 til kameraet

Hmmm. Nu har jeg siddet og leget lidt med kameraet. Billederne bliver sgu gode...

Ethiopien

Jeg så en artikel om Ethiopien i Politikens 'Vi Rejser'. Ej hvor skal alting bare drille og komme på de forkerte tidspunkter nogen gange.

Inden jeg købte min rejse (og sådan set stadigvæk), var min drøm at flyve til Nairobi i Kenya og efter praktikken rejse op gennem Nordkenya og ind i det sydvestlige Ethiopien. Jeg havde læst om både det nordlige Kenya og det sydlige Ethiopien og var helt solgt. Det skulle bare blive drømmerejsen. Jeg ville rejse op gennem det sydlige Ethiopien til Adis Abeba og flyve hjem derfra.

Men sådan skulle det ikke blive. For Hanne var bange. Hun turde ikke rejse derop alene. Jeg spurgte Signe om hun ville med. Det ville hun gerne, men det var ikke helt sikkert hun kunne og jeg følte at det hastede med at bestille flybilletter. Jeg prøvede at finde et rejseselskab på nettet så jeg kunne få mit ønske opfyldt uden at skulle gøre det alene, men jeg kunne ikke finde noget. Til sidst turde jeg ikke at vente længere med at bestille flybillet (af frygt for at prisen skulle stige for meget) og jeg besluttede mig for at 'nøjes' med Kenya.

Og netop som jeg har bestilt min returbillet til Nairobi læser jeg denne artikel om en dansk kvindes vidunderlige rejse i det sydlige Ethiopien. Og selvsamme kvinde har nu startet et bureau med rejser i netop det område jeg ønskede at rejse i.

Er det typisk?

Og bare lige for at gøre tingende lidt mere irriterende for mig selv har jeg så bestilt en rejse på 62 dage, hvorefter jeg opdager at mit forsikringsselskab kun vil dække 60 dage. lækkert.

Praktik på Bispebjerg skole

Praktikken i 8.u endte lykkeligt. Ih, hvor har det været et godt forløb og hvor er jeg bare stolt over nogle af eleverne. De havde gjort sig så umage med deres projekt og fremlæggelsen gik virkelig godt. Det blev til 3 12-taller i alt og en hel del der virkelig formåede at hæve deres niveau. Ej, hvor kommer jeg bare til at savne dem. Gid de måtte forblive så unge, så de kunne gå i den klasse jeg engang skal have. (Selvfølgelig var der også nogle stykker, der tog det useriøst og gjorde det dårligt, men sådan er det og lad mig ikke spilde flere linier på dem!)


...Og jeg har bare lært så meget!
Jeg har lært rigtig meget om tilrettelæggelse og forberedelse af unervisningsforløb. Vi har i forberedelsen hele tiden haft fat i 'fælles mål' for at sikre en undervisning, der kunne begrundes ud for folkeskolens lov om mål for henholdvis matematik og dansk i 8. klasse.
Ud over at have øje for slutmålet har vi også haft fokus på praktikperiodens egne mål. Vi har afsluttet perioden med projektopgave om klimaforandringer (meget spændende og lærerigt) og har derfor tilrettelagt hele perioden op til herefter. Det var vigtigt for os at eleverne lærte noget de konkret ville kunne bruge i deres projekt. Det blev til tre kurser i retorik, interview og PowerPoint. Det lykkedes.
Det har været rigtig godt at planlægge et forløb så velovervejet.

Og hvad har det så med min kenyarejse at gøre?
Jo, det skal jeg sige dig: Jeg glæder mig rigtig meget til at planlægge et forløb for ungerne i Kenya hvor jeg kan bruge det jeg har lært. Både det jeg har lært mens vi planlagde, og det jeg har lært ud fra den feedback vi fik fra eleverne i 8.u under selve praktikken.

Nyt Kamera

Så fik jeg købt memorycards og taske til mit nye kamera.

Glæder mig til at skulle bruge kameraet i en 'rigtig' situation. Har taget nogle prøvebilleder, men det er svært at bedømme om det er godt. Det er langt bedre til at tage billeder i dårlig belysning, så jeg er ellevildt lykkelig, selvom jeg nu ikke helt kan finde ud af om jeg er glad for det. Jeg savner mit go'e gamle elskede Dimage Z6.

Der er også en million funktioner så man kan tage gode billeder i fx snelandskab og af mad. Først var jeg lidt skeptisk fordi man skal ind i et program for at vælge funktion (på Dimage drejede man lige på en knap) og det er så besværligt, synes jeg...
Og så var det gamle i det hele taget meget nemmere at manøvrere rundt på. Øv.

Tasken er jeg til gengæld rigtig glad for. Jeg håber det giver en bedre beskyttelse af kameraet, selvom jeg nu ikke ved om det var et stød der ødelage det andet. Det er også ligemeget, så længe garantien ville erstatte.

Håber jeg bliver glad for det...en dag.

Sms fra Benja

Endelig gav Benjamin lyd fra sig. Jeg skrev til ham så snart jeg havde købt min billet og blev selvfølgelig nervøs da han ikke svarede.
Nu kan jeg slappe af igen og er gået i gang med at skrive et brev til ham hvor jeg forklarer alt det formelle omkring praktikken.

Benjamin var leder af den camp jeg deltog i i Kenya i 2006 og jeg besøgte ham sammen med Silas til en kæmpe portion mandazi og sød te (a la English breakfast med mælk og sukker som hovedingredienser) i hans bliktags-hytte i den knap så gode del af Nairobi.
Benjamin arbejder frivilligt på skolen i Kibera og det er gennem ham, at jeg har fundet min kommende praktikplads

Næste skridt er, at jeg skal give seminariet oplysninger om skolen, hvor efter de sender information til Kibera. Når praktikskolen har bekræftet, er tingene som de skal være.