tirsdag den 11. december 2007

1-0 til kameraet

Hmmm. Nu har jeg siddet og leget lidt med kameraet. Billederne bliver sgu gode...

torsdag den 6. december 2007

Ethiopien

Jeg så en artikel om Ethiopien i Politikens 'Vi Rejser'. Ej hvor skal alting bare drille og komme på de forkerte tidspunkter nogen gange.

Inden jeg købte min rejse (og sådan set stadigvæk), var min drøm at flyve til Nairobi i Kenya og efter praktikken rejse op gennem Nordkenya og ind i det sydvestlige Ethiopien. Jeg havde læst om både det nordlige Kenya og det sydlige Ethiopien og var helt solgt. Det skulle bare blive drømmerejsen. Jeg ville rejse op gennem det sydlige Ethiopien til Adis Abeba og flyve hjem derfra.

Men sådan skulle det ikke blive. For Hanne var bange. Hun turde ikke rejse derop alene. Jeg spurgte Signe om hun ville med. Det ville hun gerne, men det var ikke helt sikkert hun kunne og jeg følte at det hastede med at bestille flybilletter. Jeg prøvede at finde et rejseselskab på nettet så jeg kunne få mit ønske opfyldt uden at skulle gøre det alene, men jeg kunne ikke finde noget. Til sidst turde jeg ikke at vente længere med at bestille flybillet (af frygt for at prisen skulle stige for meget) og jeg besluttede mig for at 'nøjes' med Kenya.

Og netop som jeg har bestilt min returbillet til Nairobi læser jeg denne artikel om en dansk kvindes vidunderlige rejse i det sydlige Ethiopien. Og selvsamme kvinde har nu startet et bureau med rejser i netop det område jeg ønskede at rejse i.

Er det typisk?

Og bare lige for at gøre tingende lidt mere irriterende for mig selv har jeg så bestilt en rejse på 62 dage, hvorefter jeg opdager at mit forsikringsselskab kun vil dække 60 dage. lækkert.

tirsdag den 4. december 2007

Praktik på Bispebjerg skole

Praktikken i 8.u endte lykkeligt. Ih, hvor har det været et godt forløb og hvor er jeg bare stolt over nogle af eleverne. De havde gjort sig så umage med deres projekt og fremlæggelsen gik virkelig godt. Det blev til 3 12-taller i alt og en hel del der virkelig formåede at hæve deres niveau. Ej, hvor kommer jeg bare til at savne dem. Gid de måtte forblive så unge, så de kunne gå i den klasse jeg engang skal have. (Selvfølgelig var der også nogle stykker, der tog det useriøst og gjorde det dårligt, men sådan er det og lad mig ikke spilde flere linier på dem!)


...Og jeg har bare lært så meget!
Jeg har lært rigtig meget om tilrettelæggelse og forberedelse af unervisningsforløb. Vi har i forberedelsen hele tiden haft fat i 'fælles mål' for at sikre en undervisning, der kunne begrundes ud for folkeskolens lov om mål for henholdvis matematik og dansk i 8. klasse.
Ud over at have øje for slutmålet har vi også haft fokus på praktikperiodens egne mål. Vi har afsluttet perioden med projektopgave om klimaforandringer (meget spændende og lærerigt) og har derfor tilrettelagt hele perioden op til herefter. Det var vigtigt for os at eleverne lærte noget de konkret ville kunne bruge i deres projekt. Det blev til tre kurser i retorik, interview og PowerPoint. Det lykkedes.
Det har været rigtig godt at planlægge et forløb så velovervejet.

Og hvad har det så med min kenyarejse at gøre?
Jo, det skal jeg sige dig: Jeg glæder mig rigtig meget til at planlægge et forløb for ungerne i Kenya hvor jeg kan bruge det jeg har lært. Både det jeg har lært mens vi planlagde, og det jeg har lært ud fra den feedback vi fik fra eleverne i 8.u under selve praktikken.

søndag den 2. december 2007

Nyt Kamera

Så fik jeg købt memorycards og taske til mit nye kamera.

Glæder mig til at skulle bruge kameraet i en 'rigtig' situation. Har taget nogle prøvebilleder, men det er svært at bedømme om det er godt. Det er langt bedre til at tage billeder i dårlig belysning, så jeg er ellevildt lykkelig, selvom jeg nu ikke helt kan finde ud af om jeg er glad for det. Jeg savner mit go'e gamle elskede Dimage Z6.

Der er også en million funktioner så man kan tage gode billeder i fx snelandskab og af mad. Først var jeg lidt skeptisk fordi man skal ind i et program for at vælge funktion (på Dimage drejede man lige på en knap) og det er så besværligt, synes jeg...
Og så var det gamle i det hele taget meget nemmere at manøvrere rundt på. Øv.

Tasken er jeg til gengæld rigtig glad for. Jeg håber det giver en bedre beskyttelse af kameraet, selvom jeg nu ikke ved om det var et stød der ødelage det andet. Det er også ligemeget, så længe garantien ville erstatte.

Håber jeg bliver glad for det...en dag.

tirsdag den 27. november 2007

Sms fra Benja

Endelig gav Benjamin lyd fra sig. Jeg skrev til ham så snart jeg havde købt min billet og blev selvfølgelig nervøs da han ikke svarede.
Nu kan jeg slappe af igen og er gået i gang med at skrive et brev til ham hvor jeg forklarer alt det formelle omkring praktikken.

Benjamin var leder af den camp jeg deltog i i Kenya i 2006 og jeg besøgte ham sammen med Silas til en kæmpe portion mandazi og sød te (a la English breakfast med mælk og sukker som hovedingredienser) i hans bliktags-hytte i den knap så gode del af Nairobi.
Benjamin arbejder frivilligt på skolen i Kibera og det er gennem ham, at jeg har fundet min kommende praktikplads

Næste skridt er, at jeg skal give seminariet oplysninger om skolen, hvor efter de sender information til Kibera. Når praktikskolen har bekræftet, er tingene som de skal være.