Gensyn, skoleafslutnig og flytteprojekt

YES YES. Endelig lykkedes det mig at mode Silas. Og hvor var det bare super duper godt at se ham. Havde virkelig savnet ham. Vi havde aftalt at modes pa Campus, men pludselig stod han bare pa gaden. Han lignede sig selv, bare med lysere hud og en manglende tand. Jeg fik tjekket mail, og vi overlod Benja til sig selv for at finde et sted Silas kunne spise morgenmad. (pomfritter med chilisovs og kyllingekras. Jeg smagte, men kunne ikke smage at det var kylling) Og sa gik vi bare rundt i Nairobi hele dagen og sludrede. Vi gik over i Uhuru park og sad lidt der og sa gik vi rundt igen. Vi gik tilbage pa morgenmadsstedet og spiste chicken necks. Jeg troede han jokede som altid, da han sagde jeg skulle spise knoglen, men han mente det, og jeg havde kyllingeknogle i tanderne resten af dagen. Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg tror ikke jeg har grinet sa meget siden jeg kom.
Det var sidste dag i skolen i fredags. Jeg havde taget nogle kopisider med til de mindste born som de farvelagde. Det var et helvede. Der var ikke nok til alle og farveblyanterne var vildt darlige og knakkede, sa jeg havde fast spidsejob. Puha, de unger larmer bare sa sindssygt forfardeligt meget. Og de slas og raber og maser og skubber. Jeg havde kameraet med og ville tage billeder, men de fleste blev SA darlige fordi de skubbede sa meget og satte fingrene pa linsen. Jeg fik aldrig afsluttet mit Vikinge emne, men jeg orkede det heller ikke, fordi de andre gange bare har varet rent kaos. Til gengald fik jeg gennemfort noget mat med dem, som jeg havde gaet og spekuleret pa. Jeg havde fornemmet at de ikke rigtig havde forstaelse for 10-talssystemet og ville derfor prove at lave noget med dem, som vi pa seminariet har snakket om er godt for forstaelsen af talsystemer. Det gik sadan set meget fint og ungerne hyggede sig og de fleste forstod hvad meningen med det var, men jeg kunne marke pa Teacher Stella at hun syntes at det var noget pjat, sa...ja, jeg forte det ikke rigtig videre. Om eftermiddagen kom Ben og Thogo og Stanely (som jeg troede hed Cliff og som er ham der matte blive inden dore i en uge pga urolighederne i
Kibera) og vi holdt afskedsparty med balloner og slik og saft og kaos.
Vi sang og dansede og jeg larte dem allesammen den der andssvage 'en lille and med vinger'. Det var skide skagt og ungerne var glade.
Bagefter opdagede jeg at Ben havde filmet mig...det var sa knap sa skagt, men vi grinede meget af det.
Det gor mig glad nar bornene er glade. Jeg tror ikke de har verdens nemmeste tilvarelse. De fleste har ikke rad til skoleuniform eller til skole fee (det er sa her Ben trader til...nok en gang) og deres toj er hullet og beskidt. De lugter heller ikke super godt og deres tander er brune. Der er ogsa enormt stort fravar. Pa min 2. sidste dag, kom en pige jeg aldrig har set for og et par dage inden kom en anden pige i to dage. De er nogle rigtige snotunger, der er forkolede alle sammen.
Ih, hvor kommer jeg altsa til at savne nogle af dem. Jeg naede ikke at lare alle at kende (de er ca. 50) men alle fra forste og anden klasse og et par stykker fra pre unit.
Hvis ikke det var fordi jeg ikke kan holde T. Stella ud mere og den kedelige undervisningsform (det er sa trivielt at det i fredags lykkedes mig at undervise i Kiswahili uden selv at forsta hvad jeg underviste om) var jeg blevet der langere tid for at vare sammen med ungerne. Jeg kunne ikke holde ud af blive der langere under de forhold. Vi har to sma rum af bolgeblik og uden lys. I det ene rum er 1. klasse og nusery class. Det er som en blanding mellem vuggestue og skole. Med savl og snot og gradende smaborn, der darligt har lart at tale endnu. Fatter ikke at man putter dem i skole sa tidligt. I det andet rum er 2. klasse og pre unit. Det er ikke til at undervise nogen af stederne, for de sma born render rundt og leger og larerne taler og snakker i telefon og ammer og griner. Jeg haber jeg kan komme til at besoge en anden skole for se skolesystemet fra en anden vinkel. Jeg var ikke klar over at det var en stakkels skole jeg skulle ned til, men jeg havde i forvejen habet at kunne besoge nogle forskellige typer skoler for at danne mig et bredere indtryk af forholdene her. Ben har en ven, der er security guard pa en dyr privatskole. Vi var ovre at snakke med ham sidste lordag, sa jeg haber jeg kan komme og besoge dem og overvare deres undervisning.
Kommer lige i tanker om noget om T stella jeg heller ikke kan holde ud. Hun hoster med tungen ud af munden. Og nar vi spiser frokost taler hun med mad i munden sa risene flyver til alle sider. Bagefter fejer hun bordet for sovs og ris (der er flojet ud af munden pa hende) sa det ryger over pa mig. Jeg har spist sammen med hende hver dag pa nar en dag hvor jeg gik med Teacher Patricia hjem for at se hvor hun boede. Hun bor meget darligt. Hendes hus er af iron sheets og ca 10 km2. Hun bor der sammen med sine fire born. Hun har kun undervist pa skolen siden marts. Hun kom til Ngando efter at vare flygtet fra urolighederne i Nakuru. Hun fortalte mig om hvordan hendes mand stak af under krigen og efterlod hende med bornene i det usikre omrade. Fra sit vindue kunne de se luoerne narme sig huset og satte ild til alting og drabe folk pa vejen. Sa hun bandt sin baby pa ryggen og tog sin 4-arige datter i handen og flygtede. De gik i en uge. Og de tradte pa lig. De kunne ikke tage matatu fordi de var bange for at blive drabt hvis de blev opdaget af luoerne, sa de matte ga hele vejen. Uden mad.
Den sidste uge er fransklareren kommet efter skole for at folge mig hjem. Han sagde han ville have mig til at lare ham at svomme og til gengald ville lare mig Kiswahili. Fint nok. Vi gik hele vejen og jeg larte en masse og fatter nu meget mere nar jeg lytter til folks samtaler.Det er meget rart. Na, men han fulgte mig helt til doren, hvilket abenbart er unormalt i Kenya, sa Ben gloede noget da jeg fortalte det og T. Stella og T. Patricia gloede og grinede. Han gik med ind og skrev ned hvad vi havde snakket om pa Kiswahili, sa jeg kunne ove mig. Fint nok, men sa begyndte han at fortalle mig hvor sod og dejlig jeg er hvor smukke mine ojne er. Jeg bliver sindssyg. Det var SA ubehageligt og det var bare ov, at han kom igen hver eftermiddag for at 'give me a push'. Han ville modes med mig privat en lordag og undervise mig, men jeg naede heldigvis ikke at lave en aftale med ham. Puha.
Nu har jeg lige opdaget at Ben har en masse Kiswahili materiale pa computeren. Bedre sent end aldrig.
Nakupenda kama nyama choma.
Lordag var vaskedag igen og Ben gav mig et vaskekursus fordi han ikke var tilfreds med de stromper jeg havde vasket. Nu ved jeg hvorfor alle kenyanere jeg har modt har hard hud i handfladerne. Fuck, det gjorde ondt og jeg er hudlos pa tommelfingrene. Men hvis jeg bliver ved kan jeg snart skore gronsager pa min pegefinger.
Jeg lavede danske pandekager til morgenmad. Vi har spist kenyanske pandekager, men de er tykke og lavet pa vand.
Sa fik jeg lavet nogle flere halskader og snakket lidt med Kamua. Det er godt nok lange siden. Han har ikke varet hjemme de sidste par uger.
Han vil flytte tilbage til Nakuru, sa jeg far nok ikke set sa meget mere til ham.
I dag har vi varet pa jagt efter et hus til Ben. Han vil gerne flytte fordi sikkerheden her ikke er sa god. (og sa ma jeg hellere lade vare med at fortalle mere for ikke at gore nogen nervose.) Forst gik det helt ad helvedes til og Ben var sur og muggen. Men sa modte vi securityvennen (det var vist ikke et tilfalde, men ingen havde bare fortalt mig om aftalen), der tog os med hen til en familie, der vil flytte. De inviterede os pa frokost, men det endte med at jeg var den eneste der spiste. Det syntes jeg var temmelig pinligt, men nu havde de jo ost op til mig, sa jeg matte hellere bare spise. (og her skal det tilfojes, at jeg er glad for at jeg har ovet mig i at spise med fingrene). Men det var super godt. Det var lige pracis sadan et hus vi havde ledt efter. Vi har varet en milion steder uden held. Det skulle vare et hus med bedre sikkerhed og med elektricitet hele dognet og med toilet og bad indenfor (de to sidste er dog ikke opfyldt i det hus vi nu fandt, men det er jeg egentlig kun glad for, for de indendors bad og wc vi indtil videre har set har varet sa darlige at jeg prefer udendors selv med gron lort hver morgen) og med et ekstra rum, sa der er plads til at have overnattende gaster (jeg sover pa gulvet hvor vi bor nu). Ben vil gerne have mulighed for at lade frivillige fra YVC bo hos sig som et slags hostel, sa han kan tjene lidt penge og sa de frivillige kan spare lidt ved ikke at skulle betale for hotel. Desuden skulle de vare tattere pa matatu-stoppestedet (igen af sikkerhedsmassige arsager) sa han kan arbejde til senere og ikke behover at ga en halv time til huset. Jeg haber det bliver til noget.
Sa flytter vi maske i lobet af denne uge.

22.06.08 Sweet Bananas, Paradise Lost og Kaffe

Havde lige indstillet mig pa at skulle kede mig hele dagen alene i fredags. Men sa kom Thogo pa uanmeldt besog. Han havde hvidt brod og sweet bananas med. (de har omkring 13 forskellige typer bananer. Ben har forklaret mig om 9 indtil videre, men det er ikke til at finde ud af. Troede det var sweet bananas vi havde i skabet, men det var det sa abentbart ikke...De griner af mig nar jeg ikke kan kende forskel pa dem. Dem vi har i skabet er fyldt med brune pletter, men er ikke modne). Det var rigtig hyggeligt at have besog af Thogo. Fik ikke sagt ordentligt farvel til ham efter campen sidst. Han tog hjem tidligere og fik slem malaria og sa sa jeg ham kun en enkelt gang meget kort. Jeg havde slet ikke regnet med at se ham denne gang, for jeg vidste ikke at han havde sa meget med Ben at gore. Men han er med i YVC og var blandt andet med pa bornehjemmet. Thogo blev et stykke tid og det endte med, at Ben overlod arbejdet til ham og blev hjemme. Sa vi slappede bare af hele dagen. Og han fortalte mig historier fra sin barndom. Det synes jeg er spandende at hore om. Han voksede op pa landet. Hans mor og far havde en kaffeplantage og han har brugt sa meget af sit liv pa at plukke kaffe, at han har svoret, at nar han flytter tilbage til det land han har efter sin far, sa vil han falde alle kaffeplanterne. Han hader kaffe. Han havde sin egen bananpalme, da han var barn. Dens bananer var morkerode. Anede ikke at der fandtes rode bananer. Nar han kunne slippe af sted med det pjakkede han fra skole for at tage med sin mor pa markedet for at salge bananer. Pengene skulle bruges til at lonne kaffeplukkerne. De var 12 born i familien, men han havde et sarligt forhold til sin far. Han har fortalt om hvordan han gik ud til ham i marken efter skole med frokost til ham og bagefter hjalp ham, mens de sludrede. Da faren dode gik familien i oplosning og de tolv born blev spredt for alle vinde og matte klare sig selv derfra.

Nogle gange kommer naboen ind til mig med lille Christian. Sa passer jeg ham indtil hun kommer tilbage. Han er 6 mdr og meget sod. Han har allerede pulsfornemmelse. Fatter det ikke. Han vrikker pa 1 og 3 og vifter med armene pa 8. delene. Men han lytter selvfolgelig ogsa til reggae hele dagen altid.

I dag er det Benjas fodselsdag, hurra hurra hurra.
Vi har fejret dagen med hjemmelavede mandazi og en tur til et sted der hedder Paradise Lost. Det ligger lidt nord for Nairobi og er bare et sted med noget natur. Af en eller anden grund er det bare varmt nar man kommer ud af byen. Jeg havde jo ikke lige tankt pa at det kunne vare sa varmt og fyldt med sol, nar det er overskyet og koldt her. Nu er jeg blevet solskoldet. Vi gik i gennem bushen. Jeg troede at bushen var sadan lidt orkenagtigt med stovede buske. Men det havde jeg sa misforstaet. Den her bush var sadan lidt jungleagtig, bare mindre. Vi sejlede i en robad pa en so pa jagt efter en kingfisher. Ben er helt vildt darlig til at padle. Det kan vist godt betale sig at sejle kajak hvis man vil vare god til at padle.
Kameler fra La Santa ga hjem! Jeg har set en rigtig kamel. Sadan en er edermanme stor. Hjalp!. Den gik bare der og grassede saden lidt hyggeligt for sig selv.
Paradise Lost var fin, men egentlig kunne jeg bedre lide gaturen dertil. Vi gik gennem en kaffeplantage og Ben viste mig hvordan man plukker kaffebonnerne og hvordan man kan se om de er modne.

19.06.08 malaria og undervisning

Ben har malaria. Han tog pa hospitalet igar og blev testet. Sa nu tager han en masse medicin (pillerne har de mest sindssyge farver) og nu har han det bedre. Men jeg ma indromme at jeg naede at blive nervos. Han var taget pa hopitalet, men blev afvist. Han bad mig om at komme tidligt hjem fra skole fordi han havde det sa darligt. Jeg fandt ham halvt bevidstlos, med feber. Hvordan kan hospitalet afvise ham, nar han er sa syg. Nu har han det heldigvis bedre.

Jeg tror jeg ma lave en liste over alle de ting jeg kommer til at odelagge her. Det er sa pinligt. En af de forste dage smed jeg opvaskevandet ud omme bagved og kom til at smide opvaskesvampen med. Og et par dage senere lavede jeg samme nummer med en ske. I morges kom jeg til at smadre hans termokande og rive doren af ud til badevarelset. Igar var jeg lige ved at flense hans sengeforhang. Og sa kom jeg til at knakke hans lommelygte forleden dag.

Na, jeg fik gennemfort mn undervisning om Dk i skolen i gar, men jeg synes ikke ligefrem det var en kampe succes. Forst viste jeg dem landkortet og flaget og fortalte om forskellige ting. Sa skrev jeg ti meget simple satninger, fx The people who live in Denmark are called_____(danes, cows), men det var skrammende sa darlige de var til det. Temmelig mange af dem svarede 'cows.' Men i det mindste fik jeg da brugt lidt af det jeg havde forberedt og bornene synes det var sjovt...og det er jo ogsa vigtigt.

(17/6) Sygdom

I gar aftes var Ben lidt sloj, med snot og trathed. Om morgenen sagde han at han havde det skidt...det plejer han ellers ikke at lade sig marke med. Han sagde at han nok ville vare hjemme for mig den dag. Jeg tankte, at sa matte han virkelig have det skidt. Da jeg kom hjem sov han. Jeg lavede ingefar/hvidlogste til ham. Og sa sov han mere.
Sa matte jeg jo selv lave mad. Er stolt af at det lykkedes mig helt selv at lave mad i hans sindssyge kokken. Kom til at bruge den gryde med hul i. Fyldte vand i og stillede den fra mig mens jeg skar log. (har jeg fortalt for, at kenyanere ikke bruge spakbrat, men bruger deres pegefinger i stedet. Bens hud er helt hard, og han kan skare direkte ned i den. Jeg over mig, men...av.) da jeg var fardig var der vand ud over hele gulvet. Jeg provede at torre op, men der skete ikke rigtig noget. Sa resten af aftenen rendte jeg rundt med vade fodder. Der var heller ikke mere drikkevand. (har fundet ud af at vi ikke drikker vandet fra bronden men fra en pumpe nede ved noget der hedder noget nar kulibuli. Har jeg sagt det for?) Der er langt ned til Kulibuli og jeg er ikke stark nok. Det var altsa noget af en udfordring. Er glad for at Benja havde lart mig alle de forskellige ting inden han blev syg. Fx at tande ildstedet og bare sadan almindelige ting som at skare log uden spakbrat og smide vandet ud det rigtige sted. Vaskevandet skal i toilettet, opvaskevandet skal om bag ved huset og resten skal bare ud af doren. Husk at tjekke om der kommer nogen gaende.

Ben vagnede og var bange. Han var ved at do af malaria sidste ar. Han la i koma pa hospitalet i flere dage, og da han vagnede kunne han ikke hore eller tale. Han har feber nu og fryser og er bange for at det er malariaviruset der er vagnet. Hans far dode af malaria. Men han vagner nar jeg skubber til ham, sa jeg er ikke sa nervos.

Jeg har besluttet at lare ungerne om Dk, Vikinger og Nordisk mytologi ved hjalp af deres 'skriv satninger af fra tavlen'-system. Bare sa min forberedelse ikke gar helt til spilde. Sa nu har jeg lavet en masse satninger til i morgen.

(16.6.08) Morgenbesog, udflugt til Westland og isvaffel-mave

Lordag er rengorings- og vaskedag, sa vi vendte hele huset pa hovedet. Gulvet er af beton. Oven pa ligger en voksdug og oven pa igen et tappe af plastik. Ben vasker tappet pa over- og underside (med et handklade, der engang var hvidt, men nu har farve som den rode afrikanske jord.) Men voksdugen far kun pa oversiden, for den lugter sa darligt pa undersiden, siger han. Vi vaskede toj (Ben gjorde), men det begyndte at regne. Det hanger ud alligevel. Der er ikke andre steder at hange det.

Sondag fik vi besog tidligt om morgenen inden vi var staet op. Det var Alex. Han er 14 og gar i sekundary school pa en kostskole i Ngong. Han er Benjas sponsorbarn. Det koster 2000 sh om maneden. Sporg mig ikke hvordan han skaffer pengene. Han er ogsa sponsor for en pige pa samme alder. Han larte dem at kende da han, som endnu et af utallige projekter, underviste om AIDS pa en skole i Kibera. I ovrigt den skole jeg skulle ha undervist pa. Jeg snakkede med Alex om skolen. Alle bornene havde varet glade for Ben og alle hans fjollede lege. Mange af bornene i Kibera har mistet deres foraldre pga Aids. Alex er en af dem. Nu bor han hos sin onkel i ferierne. Han var kommet til Ben for at fa penge til mad. Pa kostskolen ma de slas for maden. De far ugale med skuma wiki (stiv majsgrod med noget nar spinat) hver dag, men der er ikke nok til alle, sa de ma kampe, eller bruge deres lommepenge pa mad et andet sted fra. Han fortalte, at hvis man forst far fat i noget mad, ma man passe godt pa den.Ellers bliver den hugget. Selv af ens egne venner. Ben siger at det var endnu varre for i tiden. Fatter ikke hvordan de bliver sa gode til at dele, nar de vokser op under de forhold. Men alle jeg kender her deler. Jeg synes konstant Benja giver sine penge til Herbert og andre.Og han laner sine ting ud. Alt fra mobiloplader, til deodorant.
Vi drak te med masser af malk og sukker og sukker og sukker og spiste hvidt brod med tandsmor, som altid nar der kommer gaster. (kan man udvikle sukkersyge i lobet af to maneder?) (desuden putter Benja starke krydderier i teen. Tea Masala. Starkt startk starkt. Meget starkt. Ogsa maden. Det tog mig lige et stykke tid at vende mig til sa stark mad. De ma ha skanet os pa campen dengang). Det var hyggeligt. Vi fulgtes til matatu'en. Alex skulle til onklen og vi skulle pa udflugt til Westland.

Westland er et omrade i Nairobi hvor de rige bor. Der er ordentlige veje med asfalt og store dyre huse. Det er ogsa her presidenten bor, sa man ma ikke fotografere. I hvert fald ikke hvis man vil undga at ryge i fangsel. Jeg synes det er ulakkert, at der er sa stor forskel pa folk. (i supermarkedet horte jeg en lille bitte pige snakke flydende engelsk med sin far. Det er de rige familier, der snakker engelsk og ikke Kiswahili eller deres modersmal. De har rad til ordentlig engelskundervisning. I supermarkedet skulle vi i ovrigt kobe ind til frikadeller, som jeg havde lovet Ben at lave til ham. Men da jeg sagde at vi skulle bruge svinekod, kiggede han bare dumt pa mig. Man spiser ikke svinekod i Kenya, sa det er ikke saden lige til at skaffe. Dunserne er hermed droppet) I Westland er der en stor park, med mange forskellige traer. Her ville vi finde et fredeligt sted at sidde, men det var svart, for der var virkelig mange mennesker. Isar store grupper af folk, der lavede en slags falles udendors gudstjeneste. Det var virkelig en speciel oplevelse at se folk kaste sig rundt i trance og rabe pa gud, eller ligge med ansigtet ned i jorden, eller danse. Vi fandt et sted og sad og laste avisen og sludrede. Men freden varede kun kort, for vi blev 'angrebet' af en bonne-gruppe og matte flygte ind i skoven. Vi fandt et hemmeligt sted hvor Ben kunne ryge. Det ma man ikke i offentligheden i Nairobi. Sa klatrede vi lidt i et tra inden vi gik videre til Central park og Uhuru Park, der ligger tattere pa centrum. Ben var helt ekset med at tage billeder af en eller anden andssvag skulptur, der abentbart er et must-visit for kenyanere.

Vi gik pa jagt efter folk med kroller. Ben pastar, at han ikke har kroller, men straight hair ligesom de fleste kenyanere. Han siger det kun er somalier (tribe) eller folk fra Somailia eller Ethiopien eller Mombasa, der har kroller. Vi fandt nogle stykker og jeg provede at overbevise ham (uden held) om, at det altsa ogsa hedder kroller selv om de er sa sma som hans.

Fra en bakke kiggede vi ud over byen. Store hojhuse. Det ligner ikke kobenhavn, men jeg kan ikke finde ud af hvad forskellen er. Benjas kontor ligger pa 6th etage i en af de hoje hoje bygninger. Den ser flot ud udefra. Af glas. Men inden for lige den et lavn fra fortiden. Doren ind til hans kontor (indtil vi byttede kontor med nabokontoret) var et white board han trak for.

Om aftenen efter jeg var faldet i sovn og Ben sa fjernsyn. (han er helt fortabt i en eller anden skrakkelig serie om en mand, der bliver droppet fordi han har et barn med en anden. Den er meget darlig, med darlige skuespillere og darlig eftersynkronisering fra spansk til engelsk. Men Ben sidder med aben mund og polypper. Han er helt vak og super darlig til at multitaske. Jeg kan tage fat i ham og tale hojt og tydeligt uden at han overhovedet lagger marke til det.) Na...jeg var faldet i sovn, men vagnede pludselig med kraftige mavesmarter og en kampe trang til at komme pa toilettet. Og jeg skulle kaste op. virkelig. Jeg ville bare ud. Hurtigt, hurtigt, hurtigt. B hjalp med doren, der er besv;rlig at lase op, og jeg var lige ved at skide i bukserne. Det gjorde SAA ondt. Jeg naede lige at sige 'skynd dig', sa besvimede jeg. Det er jo i sig selv ikks sa slemt, men jeg faldt og knaldede hovedet ned i armlanet pa sofaen...eller var det bordkanten? Sa nu har jeg et rigtig flot blat marke under ojet, og min kindben gor ondt. Skyndte mig ud, men besvimede igen, sa jeg knaldede ind i naboens hus, der er lavet af blik. Haber ikke jeg vakkede bornene med den kampe larm, jeg lavede. Pa toilettet var jeg ved at besvime igen, men klarede det uden at falde i hullet. Tilbage i sengen faldt jeg hurtigt i sovn, men Benja siger at min mave rumlede lange. Den rumlede ogsa hele den naste dag, men det gjorde heldivis ikke ondt mere. Jeg spiser ikke is igen.

Det er ikke altid det gar lige godt med alle Bens projekter. Sa bliver han trist og drikker kaffe. Og ryger.

Kabiria og mere skole

Da vi kom hjem fra i forgars efter Kiberabesoget var vi begge meget tratte. trafikken er sindssyg og jeg havde hovedpine efter at indande den kulsorte udstodning. Men vi havde masser af arbejde inden vi kunne ga i seng. Vi havde jo den kampe pose med smykker med hjem og flere smykker som Benja havde haft med hjem en anden dag og sa de smykker han selv havde lavet (og som jeg har hjulpet lidt med). De skulle talles op, bogfores og have markater pa. sa pakkede vi dem ned i en papkasse. De er nu sendt til Frankrig.

Det er meget forskelligt hvad jeg synes om Kabiria (pas pa ikke at blande Kabiria og Kibera sammen...det er ikke det samme, selv om jeg nu synes at Kabiria ogsa er meget slem og slumagtig). I gar syntes jeg der var herligt. Det er egentlig en dejlig og spandende tur fra huset til skolen, selvom der er langt, hvis man bare ikke farer vild, og hvis man ikke var sa skindende hvid. Mzungu, Mzungu, Mzungu. Hele tiden. Og det er ikke kun bornene der raber det. Nar Benja ikke er sammen med mig er de voksne lige sa slemme. Og mandene pifter og vil giftes. skolebornene blive tavse og stopper deres samtale for at glo. Sa snart de er forbi, fniser de bag min ryg. Men bortset fra det er her spandende. Masser af liv overalt. Der bliver malet, lavet mad, grillet majs, gravet, fejet, flettet har (bornene rorer hele tiden ved mit har...hvis de bare vidste at jeg ogsa synes at deres har er spandende og ogsa har lyst til at rore ved dem...), stegt samosa...alt sammen pa gaden. Den rode, stovede gade. foj, hvor bliver man beskidt og rod. I dag har jeg Bens bukser pa, fordi mine egne er sa beskidte og det er for koldt til shorts. Jeg ville gerne tage en masse billeder af gadelivet i Kabiria, men jeg synes ligesom jeg tiltrakker mig nok opmarksomhed i forvejen.

Priserne pa cigaretter er steget. Benja lapper sine knakkede cigaretter med malertape.

I gar tog jeg et skont bad da jeg kom hjem fra skole. Man bliver sindssygt beskidt af den tur. Et koldt bad. det er svart i en opvaskebalje. Jeg havde en fin dag i skolen. Teacher Stella (jeg kan ikke komme mig over at larerne tiltaler hinanden sadan) bad mig tegne i alle bornenes hafter. hun pejede og forklarede. Bag, Pencil, Ruler, Book. Ved siden af hinanden pa overste linie. Sa det gjorde jeg. og jeg gjorde mig umage. og det tog lang tid. Da jeg var fardig og hun sa det, sagde hun 'Du har tegnet det smat. Det skal vare stort, sa de kan farvelagge.' Sa matte jeg jo bare gore det om igen. Hakuna Matata. Sa jeg kan bare love jer for at jeg er god til at tegne Bags, Pencils, Rulers and Books. For soren. Hun er altsa grov. Forleden rabte hun gennem klassen 'Du skriver ikke U nicely' og sa var det pludselig ikke godt nok at skrive u'er som jeg har lart det pa tavleskrivekursus pa seminariet. Men det ma hun jo selv om. Mine flueben er heller ikke gode nok. Det gor det heller ikke nemmere at tavlen er rynket og ujavn og at kridtet er af darlig kvalitet. Men pyt. Det er en skag oplevelse og jeg morer mig indvendigt, nar hun opforer sig sadan. Jeg morer mig ogsa nar hun flipper helt bongo over at jeg ikke er kristen. For sjov fortalte jeg om den nordiske mytologis skabelsesberetning. For soren, hun flippede. haha. Jeg kan vist godt droppe at undervise ungerne i det. Jeg smider mine papirer og forberedelse ud med det samme. Hun har ondt af mig, fordi jeg ikke ved hvem min fader i himlen er. Og hun flipper bongo igen nar jeg siger at jeg tror pa mig selv og at det var mine foraldre, who created me. Sa skal I bare lige vide, at ingen danske born kommer fra darligt stillede familier, vi har ingen born med alkoholiserede foraldre, ingen modre ammer og danskere er ikke kristne. Stakkels os at vi ikke ved hvem vores fader i himlen er.
Noget jeg til gengald ikke morer mig over, er nar hun beordrer bornene op pa rakke. En efter en skal de ga frem og fa et slag med spanskroret over fingrene. Nogen af bornene grader. Nogen slikker sig over handen bagefter og jeg sa at nogen af dem havde hvide striber over handfladerne. Men det er jo bare ganske almindelig disciplin, siger Teacher Stella 'og det gor jo ikke ondt'.
Men hun fortalte om en anden larer, de havde haft, der lod endnu varre. En af bornene var blevet pisket, fordi han havde tabt en 1 cm kridtstump pa gulvet sa den var knakket. Det var gud der tog hende til sig, da hun blev for ond.

Benjas projekt

Endelig begynder jeg at forsta Benjas arbejde.YVC er bare en lille brik i en kampe plan han har. Han har et eneste mal i livet: han vil bygge og administrere et bornehjem. Det vidste jeg godt, men jeg troede bare det var en uopnaelig drom. Pa et tidspunkt startede han en youth group i Kibera (som jeg nu har faet bekraftet er den 2. storste slum i afrika). Malet var at andre livet for nogle af de unge der, der har et meget hardt liv med store kampe udfordringer. De arrangerede forskellige aktiviteter der skulle gore livet vard at leve. Som en del af dette projekt, begyndte de at lave smykker. De unge kunne nu tjene penge pa at lave noget i stedet for at lave kriminalitet. Smykkerne salges til kenyanere, der kan salge dem videre til turister i fx mombasa, til turister og til venner i udlandet, der kan salge dem videre. overskuddet gik til at udvikle gruppen til organisationen YVC. Benja er lederen af yvc. Formalet er, udover at fortsatte velgorenhedsarrangementerne (blandt andet vores bornehjemsbesog), at gore sig kendt by the government, sa han senere kan fa tilladelse til at drive det bornehjem han drommer om. Det galder om at have et godt rygte. Der udover er der nogle andre projekter, der skal fa det hele til at kore. Blandt andet vil han starte en forretning, der skal handle med tormad, som bonner og majs, malk, ag og hons. Han kan kobe det billigt i sin hjemegn Embu, og det er abentbart ting, der salger godt. Hans far, der dode da han var 12, har efterladt ham et stykke land i Embu, sa han har allerede et sted at bygge og har tegnet en byggeplan. Hvis alt gar vel starter byggeriet om et ar og han har startet en fond til indsamling. Han har brug for 1,5 mil Ksh. Han skal selv bo pa hjemmet med sin familie. Der skal ogsa vare plads til at frivillige fra YVC kan bo der i perioder. YVC arrangerer allerede nu workcamps og senere bliver en af workcampsne en bornehjemsbyggeworkcamp. Sa skal der selvfolgelig vare huse til bornene. 6 born i hvert hus og en husmor, der tager sig sarligt af de 6.